Ole Mathiesen

Ole Mathiesen går på arbejde med ét mål: At hjælpe andre mennesker

Forskningen fylder mere og mere på Sjællands Universitetshospital. På bare seks år er antallet af udgivne forskningsartikler fordoblet. En af dem, der er med til at gøde det spirende forskningsmiljø og producere viden på internationalt plan, er professor og forskningsleder Ole Mathiesen.

 

Af Carina Elkott

Patienten ligger klar på operationsstue 3. Hun er stadig vågen - lidt endnu. Ole Mathiesen tager hen- des hånd.

”Hej. Jeg hedder Ole, jeg er narkoselæge. Du er i trygge hænder,” siger han, mens han orienterer sig på skærmene med al information om patienten og med blikket afstemmer med sygeplejersken.

Læs hele magasinet: MAGASIN 2023

”Jeg synes stadigvæk i dag, at det er fascinerende at gå ind på en operationsstue, hvor der ligger en patient, der måske er bange for at blive bedøvet, og så skabe den der tillid på 10-20 sekunder, så patienten falder trygt i søvn,” fortæller Ole Mathie- sen, der én til to dage om ugen som overlæge har sin hvide kittel på. Men størstedelen af tiden er han iført sit eget tøj som professor og forskningsleder. Alligevel svarer han – hvis nogen spørger, hvad han laver – at han først og fremmest er narkoselæge:

”Hvis ikke jeg var ude at bedøve, ville jeg føle mig rodløs. Det er enormt vigtigt for mig at være en del af afdelingen og at den forskning, jeg laver, er klinisk relevant. Og det bliver den jo kun, hvis jeg også ser rigtige patienter,” siger han.

Formiddagens operationer er godt i gang. Ole Mathiesen stiger op på sit løbehjul og triller fra operationsgangen hen til fløj E, Anæstesiologisk Forskningsenhed, for at tjekke ind hos sine 20 ansatte. Enheden beskæftiger sig med mere end 100 for- skellige forskningsprojekter om blandt andet smertebehandling, kirurgiske patientforløb og senfølger af intensivbehandling. Flere af de store studier, Ole Mathiesen står bag, undersøger om den dagligt or- dinerede smertemedicin overhovedet er nødvendig. På den måde har han gjort det til sin mission at skabe det videnskabelige grundlag for den bedste ba- sale smertebehandling efter operation.

Koncentration og arbejdsomhed kendetegner gang 7. Men bliver man lidt længere, afbrydes stil- heden ofte af latter, vittige bemærkninger og en afslappet tone. Spørger man de unge forskere, hvem Ole Mathiesen er, fortæller de om en rar og meget empatisk chef, hvis dør altid står åben.

”Det her skal være et trygt sted at være og et trygt sted at forske,” siger han selv, da han træder ind på kontoret.

”De unge skal opleve, at jeg bakker dem op og at udfordringer er til for at blive løst. Det er vigtigt for mig at drive en menneskelig forskningsgruppe. Uden at gå på kompromis, så tingene bliver lal. Der skal også leveres,” siger professoren og tapper let i skrivebordet med fingrene.

Ole Mathiesen er det, man kalder lærestolsprofessor. Det betyder, at han tegner anæstesifaget på universitetet. De er i alt fem lærestolsprofessorer i Danmark inden for anæstesi. Kort sagt står han blandt den øverste elite i toppen af sit fag.

Her står han til trods for, at det ikke har været et karrieremål for ham at blive forskningsleder. Heller ikke lægeuddannelsen var noget, han tænkte på, da han som 10-årig i Bramming i Sydvestjylland blev flaskedreng i den lokale brugs efter skoletid. Med en far, der var møbelpolstrer, og en mor, der gik hjemme og var dagplejemor, oplevede han ikke noget pres for at vælge universitetet.
”Jeg overvejede også, om jeg skulle være journalist eller præst,” siger han.

”Men jeg følte ikke ligefrem et kald til at blive præst. Og journalistjobbet virkede forfærdeligt stressen- de. Så på en eller anden måde stod det pludselig bare klart for mig, at jeg skulle søge ind og blive læge. På medicinstudiet faldt jeg bare sådan helt til ro. Og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund siden,” slår han fast.

 

 

Under studierne tog Ole Mathiesen mange vagter på hospitalet som lægestuderende – de såkaldte FADL-vagter. Efter 200 timer som FADL-vagt fik han lov at rykke videre og passe respiratorpatienter på intensivafdelingen. Det var bedre lønnet, mere interessant og mere selvstændigt, husker han. Så- dan nåede han at arbejde 9.000 timer i løbet af sin uddannelse. Intensiv hører under specialet anæstesi og sådan blev det Ole Mathiesens valg og vej.

Som 40-årig fik han en ph.d.-stilling, og derfra blev det kun til mere forskning og mere ansvar. Først på Glostrup Hospital og siden på Rigshospitalet. Erfaringerne banede vejen til Køge – til stillingen som forskningsleder:

”I begyndelsen havde jeg fingrene nede i alt for at være sikker på, at de gjorde det rigtigt. Men efterhånden lærer man, at hvis en forskningsenhed skal vokse op og blive til noget, er man nødt til at stole på dynamikken i gruppen. At de også lærer af hinanden,” forklarer han. Og Ole Mathiesen er stolt af, at enhedens adelsmærke i dag er at levere forskning af højeste kvalitet.

Skal forskningsmiljøet på Sjællands Universitets- hospital fortsat spire, skal man gå efter kvalitet, ikke kvantitet, mener han.

”Nu er vi nået dertil, at vi samlet set på hospitalet udgiver 600-700 forskningsartikler om året. Så nu er det tid til at gå efter tyngde og levere noget, der

virkelig betyder noget inden for patientbehandlingen,” siger han og understreger, at det handler om at opnå en faglig højde og tyngde, som kan hjælpe borgerne i Region Sjælland.

”Vi er i en region, som i mange år har lidt under ikke at have et fagligt fyrtårn. Man har vægtet at have en masse mellemstore steder, hvor man ikke har sat forskning og udvikling af patientbehandling i højsædet. Der er nødt til at være et flagskib i en region for at trække de andre med op. Det, synes jeg, er sjovt at være en del af,” siger Ole Mathiesen, der nyder at gå på arbejde. Hver dag, understreger han. Og det så meget, at det også var omdrejningspunktet i den tale, hans tre voksne børn holdt for ham og hans hustru, da de for fem år siden fejrede sølvbryllup.
”Far, du arbejder meget,” sagde børnene.
”Men vi har altid oplevet, at i det øjeblik vi kom til dig, lagde du tingene væk, og så havde vi din fulde opmærksomhed.”

Det er han stolt af. Og nærværet forsøger han også at tage med sig på arbejde – hvad enten det er i mødet med patienten på operationsstuen eller som leder af forskningsenheden.

Ole Mathiesens forskning kan efterhånden læses i de største, internationalt anerkendte tidsskrifter i verden. Selv holder han dog fast i, at han går på arbejde med ét mål:
”Det er for at hjælpe andre mennesker.”