Lisbeth Leinum

Som sygeplejerske kan jeg gøre en forskel for den enkelte patient.

- Som forsker kan jeg hjælpe mange

 

Det voksende Sjællands Universitetshospital giver ikke kun plads til flere patienter og faciliteter. Titlen som universitetshospital betyder også, at ambitionerne om mere uddannelse og forskning har vokseværk. Derfor er antallet af ph.d.-studerende fordoblet på bare fem år, ligesom deres faglige bredde bliver større for hvert år

Af Carina Elkott

”Jeg har booket et rum … Lisbeth Leinum. Jeg tænker, om jeg må sætte min kuffert her og tjekke ind senere?”

Læs hele magasinet: MAGASIN 2023

Ph.d.-studerende Lisbeth Leinum er netop ankommet til Helsingborg og er ved at tjekke ind på sit hotel. Sygehuset i byen vil være hendes arbejdsplads de næste uger. Som en del af hendes ph.d.-uddannelse skal hun skifte forskningsmiljø i en periode. Helsingborgs lasarett, som hospitalet hedder, har hun valgt til udveksling, fordi dets akutmodtagelse indgår i det skandinaviske forskningsprojekt, som hun deltager i.

De kommende uger skal hun interviewe personalet om deres oplevelse med registrering af patienters væskebalance.

Lisbeth Leinum er til daglig ph.d.-studerende på Urologisk Afdeling i Roskilde og en af omkring 121 ph.d.-studerende, der er tilknyttet Sjællands Universitetshospital. Inden Lisbeth Leinum begyndte sine kandidatstudier og ph.d.-uddannelse, arbejdede hun mere end ti år som sygeplejerske først på kirurgiske afdelinger og senere på Urologisk Afdeling.

 

 

”En del sygeplejerskekollegaer har spurgt, hvorfor jeg ikke vil arbejde med patienter mere. Men sådan ser jeg det ikke. Som sygeplejerske kan jeg gøre en forskel for den enkelte patient, som jeg kommer i berøring med. Men som forsker kan jeg hjælpe mange – og potentielt forbedre pleje og behandling for en hel masse mennesker,” siger hun.

Forskningsenheden på Urologisk Afdeling er relativt lille med tre ph.d.-studerende, en forskningsleder og et par andre medarbejdere, der forsker på deltid. De ph.d.-studerende er derfor uundværlige, mener forskningsleder og overlæge på Urologisk Afdeling, Nessn Azawi, der også er vejleder for Lisbeth Leinum.

”Vi vil gerne forbedre patientbehandlingen og løfte vores afdeling op på internationalt niveau. I løbet af ph.d.-uddannelsen får du en bedre forståelse af sygdomme og patientforløb og kan identificere problemer og hjælpe patienter på en mere professionel måde. Du lærer at hente viden fra andre forskere, og også hvordan du implementerer det på afdelingen,” fortæller han.

Derfor er det vigtigt for forskningslederen, at de ph.d.-studerende og øvrige forskere indgår i det daglige arbejde som klinikere. Ifølge Nessn Azawi bør forskerne have mindst 50 procent klinisk arbejde, ellers mister man kontakt til patienter og kollegaer.

 

Kilde: Økonomi og Region Sjællands Fagbibliotek

 

”Vi vil gerne udvikle os hele tiden, så forskerne bliver vejledere for den næste generation. Derfor vejleder Lisbeth Leinum allerede nu sygeplejersker i, hvordan de skal identificere og løse problemer på en professionel måde,” forklarer Nessn Azawi.

I sit ph.d.-projekt undersøger Lisbeth Leinum personalets registrering af væskebalancen hos patienter. Sygeplejersker registrerer i dag manuelt patienters væskebalance ved at dokumentere den væske, der gives i drop, måle den væske, som patienten indtager, og dokumentere udskillelse via kateter. Selvom en korrekt væskebalance er vigtig for at undgå komplikationer, er væskeskemaer ofte udfyldt mangelfuldt, viser internationale studier. Derfor undersøger Lisbeth Leinum, om en automatisk løsning kan erstatte det manuelle arbejde.

”Jeg kan godt lide, at mit ph.d.-projekt ikke kun kan ændre noget for patienterne, men også for mine kolleger. Nogle forskningsprojekter kan gøre en masse godt for patienterne, men hvis man ikke har ressourcer til det i virkeligheden, forbliver det bare et projekt. Mit projekt har potentiale til at frigive ressourcer,” forklarer hun.

Fagligt er hun i mindretal blandt de ph.d.-studerende. De er lige nu nemlig kun 10 med sygeplejefaglig baggrund på Sjællands Universitetshospital. Men ambitionerne er større, forklarer sygeplejefaglig vicedirektør Susanne Lønborg Friis.

For universitetshospitalet skal fremover udvikle og forske. Og alle ph.d.-studerende er vigtige i den mission. Men det er især vigtigt at have ekstra fokus på sygeplejefaget og de andre fagområder inden for de mellemlange videregående uddannelser, som man kalder MVU-området, forklarer Susanne Lønborg Friis:

”Jeg vil gerne, at man på alle afdelinger har et veludviklet forskningsmiljø på MVU-området. Det, tror jeg, er en 10 til 20-årsplan, men jeg håber, at vi allerede om fire år har dobbelt så mange ph.d.-studerende på MVU-området som i dag,” siger hun.

Derfor er det naturligt selv at uddanne ph.d.-studerende og give muligheder til hospitalets egne medarbejdere og tilbyde karriereudvikling, mener hun.

”Når der er undringer i det patientnære, skal der gerne være nogen, som kan gå i dybden med spørgsmålene. Det handler om at finde svar på de undringer, så vi kan udvikle patientbehandlingen. Det kan de ph.d.-studerende blandt andet være med til,” siger hun.

Netop erfaringen og perspektivet som sygeplejerske ser Lisbeth Leinum som en stor fordel i sit forskningsarbejde:

”På den måde har jeg nemmere ved at se, hvad der giver mening for en sygeplejerske på gulvet. Og jeg må indrømme, at det betyder noget for mig, at jeg laver noget, som er relevant for sygeplejerskerne. Det er det, der ligger på mit bord som forsker.”

 

Jeg kan godt lide, at mit ph.d.-projekt ikke kun

kan ændre noget for patienterne, men også for mine kolleger

- Lisbeth Leinum, sygeplejerske og ph.d.-studerende