Gå til indhold

Parkering og transport

Parkeringsregler gældende for Roskilde og Køge.

Parkering

Find kort over Sjællands Universitetshospital i Køge og i Roskilde, og se indg​ange og parkeringspladser.​​

 

Kom i god tid

Du kan parkere gratis på hospitalets parkeringspladser, men det kan være svært at finde en plads. Kom derfor i god tid og vær opmærksom på, at alle parkeringspladser er tidsbegrænset.

Husk at stille P-skiven

P-zoner i Køge: 3 timer og 4 timer (gælder kun i tidsrummet kl. 07.00-16.00 på hverdage).

P-zoner i Roskilde: 2 timer og 3 timer (gælder kun i tidsrummet kl. 6.00-16.00 på hverdage). 

Du kan forlænge din parkering på en parkeringsstander

Hvis du som patient har behov for at parkere ved hospitalet i længere tid, så kan du få en p-billet til heldagsparkering ved en af de indendørs parkeringsstandere. Den gælder i op til 12 timer.

Her skal du indtaste bilens registreringsnummer og dit mobilnummer eller din mailadresse. Så vil du modtage din tilladelse med det samme, som giver dig ret til at parkere i op til 12 timer.

Find en parkeringsstander

Parkeringsstanderne er sorte og markeret med et P. Bemærk venligst, at du kun kan forlænge din parkering på de sorte standere og ikke kan bruge de hvide selvbetjeningsstandere. 

Køge

Parkeringsstanderne i Køge er placeret ved hovedindgangen,  for enden af ”Strøget” og ved Akutafdelingen.

Roskilde

I Roskilde er parkeringsstanderne placeret ved hovedindgangen og ved de større ambulatorier.

Særlige regler for handicapparkering på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge.

På offentlige pladser og veje har man de samme lempelser på almindelige P-pladser, som man har på afmærkede handicappladser. På private pladser gælder egne regler, og på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge, har man valgt at have tilsvarende regler, hvor man frit kan holde i alle afmærkede p-båse med sit handicapskilt placeret synligt i forruden. Undtaget for denne er parkeringspladser som ved skiltning er reserverede til ex. bloddonorer, dialysepatienter, tjenestevogne m.m.

 

Har du brug for hjælp, er du velkommen til at henvende dig i Informationen, som også kan være dig behjælpelig.

Transport til og fra hospitalet

Vi anbefaler, at du som patient bliver kørt eller benytter offentlig transport.

  • Rejseplanen: Du kan planlægge og bestille din rejse med offentlige transportmidler på www.rejseplanen.dk​.
  • Bus: Flere lokale busser kører til eller forbi hospitalet/sygehuset. Find køreplaner på www.dinoffentligetransport.dk.
  • Tog: Find informationer på www.dsb.dk.
  • Bil: Brug en ruteplanlægger på for eksempel www.krak.dk eller på din telefon.
  • Taxa: Vil du bestille en taxa fra hospitalet eller sygehuset, kan Informationen hjælpe dig. Find Informationen ved hovedindgangen.
  • Ret til transport: I nogle tilfælde har du ret til at blive kørt til og fra hospitalet eller få dækket dine transportudgifter.

Læs mere på www.regionsjaelland.dk