Social- og sundhedsassistent
Bliv Social- og Sundhedsassistent (SSA) på Sjællands Universitetshospital
På Sjællands universitetshospital vil du opleve en spændende hverdag med nye opgaver.
Vi står klar til at tage imod dig med et veltilrettelagt forløb og et struktureret oplæringsprogram, når du skal starte i somatik praktik.
Du vil møde erfarne vejledere, i et solidt praksisfællesskab, der sammen med dig vil sikre, at du arbejder med lærerige og udviklende opgaver, som du kan bruge i dit videre arbejdsliv.
Du inviteres med i vores tværprofesionelle samarbejde, som en vigtig del af din uddannelse.
Du får tid til at fordybe dig i opgaver som giver mening og skaber sammenhæng imellem teori og praksis.
Du kan blive uddannet Social- og sundhdedsassistent i hele regionen
SSA-uddannelsen er en erhvervsuddannelse og varer i alt 3 år, 10 måneder, der veksler imellem skole- og oplæringsforløb, hvor du er i praktik.
Den samlede praktik på social- og sundhedsassistentuddannelsen strækker sig over ca. 98 uger. Heraf varer somatisk praktik i regionalt sygehusregi, 12 uger som ligger i den sidste halvdel af uddannelsen.
Oplæring på Sjællands Universitetshospital
Når du kommer i oplæringspraktik på SUH, vil du
- Blive en del af et universitetshospital hvor læring er en kerneopgave.
- Møde en bred vifte af specialer.
- Få mulighed for at følge en patient gennem systemet eks. følge et pt. Forløb f.eks. til operation.
- Møde patienten i akutte situationer.
- Deltage i studiecafe.
- Få mulighed for at anvende forskellige læringsmetoder eks. workshop, studiecafe, skyggemetode og foredrag samt tid til refleksion i grupper o.a.
- Arbejde med kompetencekort i 10 uger.
- I to uger arbejde med tematiseret forløb.
Nøglepersoner på Sjællands Universitetshospital
Alle afdelinger har en klinisk koordinerende underviser (KKU)/ ansvarlig klinisk underviser (AKU), der har ansvar for den overordnede planlægning af din oplæring og du bliver tilknyttet en vejleder som du følges med i praksis.
Hvis du har spørgsmål til oplæringspraktikken, kan du kontakte uddannelseskonsulent Dorte Myhre dmt@regionsjaelland.dk eller Mette Kristine Høgsbjerg Holm methol@regionsjaelland.dk
Sjællands Universitetshospital, er regionens største praktiksted - vil du med på rejsen?
Sjælland Universitetshospital er under rivende udvikling og i gang med at tage form som regionens universitetshospital.
Du bliver en del af en levende og innovativ arbejdsplads, og en del af det kollegiale og sociale fællesskab på den afdeling, hvor du er i praktik, med gode muligheder for et spændende job –og karriere hos os når du afslutter din uddannelse.
Vi glæder os til at tage imod dig!
Relevante links
Social- og sundhedsassistent: Uddannelsens opbygning
Uddannelsesguiden - Social- og sundhedsassistent
Opdateret tirsdag den 23. jan. 2024