Gå til indhold

Kom og bliv jordemoderstuderende på Sjællands Universitetshospital

På Sjællands Universitetshospital er der fokus på at udvikle hele graviditets-, fødsels- og barselsområdet med familien i centrum. Du kommer med den seneste nye viden fra teorien og sammen kan vi spare med hinanden om de oplevelser, du får. Herved skaber vi et godt læringsmiljø både for dig og de familier, du møder.

Uddannelsen

Som jordemoderstuderende tager du en professionsuddannelse på 3,5 år, der veksler mellem 50 % teori på UC-Absalon i Slagelse og 50% klinik. I løbet af din uddannelse vil du komme i klinik hos os på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, men også på af et af de andre fødesteder i Regionen. Du har typisk 2. semester på et sted og skifter til et nyt sted på 4., 6. og 7. semester.

Jordemoderuddannelsen på Sjællands Universitetshospital

Oversigt over uddannelsesforløbet på SUH

  • 1. Semester: 2 ugers introduktionsklinik.
  • 2. Semester: 21 ugers klinik i konsultation, på Afsnit for fødende og Afsnit for mødre og nyfødte. Her har 2 studerende mulighed for at søge om 4 ugers ophold i Hjemmefødselsordningen i Region Sjælland.
  • 4. Semester: 21 ugers praktikforløb i konsultation, på Afsnit for gravide, Afsnit for fødende, Afsnit for mødre og nyfødte og Neonantalafsnit C74. Har får du mulighed for at udfolde alle jordemoderens kompetencer.
  • 6. Semester: 21 uger i konsultation, på Afsnit for gravide, Afsnit for fødende og Afdeling for kvindesygdomme. Her har du som studerende mulighed for at fordybe dig i specialkonsultation for eksempel en konsultation med sårbare gravide og arbejde med hele kvindelivet inden for gynækologien.
  • 7. semester: 6 uger på Afsnit for fødende. Her har du mulighed for at fokusere på særlige kompetencer.

Nøglepersoner på Sjællands Universitetshospital  

Som jordemoderstuderende går du med et lille team af kontaktjordemødre og sygeplejevejledere i vagterne.

Janne Larsen og Iben Marcher er klinisk uddannelsesansvarlige jordemødre, og de har ansvaret for at planlægge din uddannelse og sikre et godt læringsmiljø i hele afdelingen.

Det særlige uddannelsesmiljø på Sjællands Universitetshospital 

Du kommer til at kende vores afdeling rigtig godt, og vi kommer til at kende dig, fordi uddannelsen giver mulighed for at du er halvdelen af tiden i klinik. Du vil opleve et fagligt fællesskab, hvor vi gør vores bedste for, at du bliver en kompetent jordemoder,  med glæde for faget. Du vil møde andre jordemoderstuderende samt studerende fra andre faggrupper, som du kan samarbejde med og blive inspireret af.

Relevante links

Fødeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde