Forskellige læringsmetoder

Vi lærer forskelligt

På Sjællands universitetshospital (SUH) arbejdes der med forskellige læringsmetoder som understøtter et solidt læringsudbytte for elever og studerende der herved får gode muligheder for at udvikle sig indenfor deres fag og i det tværfaglige fællesskab.

Vi ønsker at kunne tilbyde ensartet læring i klinisk praksis, hvor viden, færdigheder og kompetencer, på et højt niveau, karakteriserer praktikken på SUH og hvor forskellige tværfaglige samarbejdsformer, med patienten i fokus, skal være en vigtig del af det kliniske uddannelsestilbud på SUH. På denne baggrund har SUHs Tværfaglige Uddannelses Netværk (TUN) udarbejdet et læringskatalog som systematisk beskriver de læringsmetoder der anvendes på SUH. Læringskataloget kan tilgås her: ?

GATU kort

Gør arbejdsdage til uddannelsesdage (GATU). GATU kortet hjælper til en struktur på dagen og kan anvendes dagligt af dig som elev eller studerende og din vejleder. 

Kortet indeholder spørgsmål, der guider dig, din vejleder og evt. medstuderende igennem to korte samtaler:

• Forsiden bidrager med spørgsmål som hjælper til at forberede og planlægge dagen. Brug af kortet tydeliggør dagens opgaver og læringsmål.
• Bagsiden af kortet anvendes ved dagens afslutning og bidrager med spørgsmål til evaluering af dagens læring samt refleksioner til fremadrettet læring.

Peer learning

Peer learning betyder læring mellem ligestillede. Det betyder, at studerende og elever lærer med og af hinanden f.eks. ved at vejlede hinanden i klinisk praksis eller ved fælles refleksion.

SUH anvender ordet peer på flere måder fordi peer læring, peer feedback eller læring mellem ligestillede handler om hvordan elever og studerendes læring i praktikken kan tilrettelægges.

Effekten af studerende og elevernes læring er størst, når tilrettelæggelsen af læringen foregår mellem ligestillede og består af: feedback til hinanden, evaluering af sig selv, elever og studerende underviser hinanden eller støtter hinanden.

På SUH anvender vi forskellige metoder indenfor peer learning:

Peer Skills er en metode hvor to eller flere studerende er sammen om at træne en klinisk færdighed/skills aktivitet ved hjælp af f.eks. et fantom. Her er der mulighed for at træne 10 forskellige scenarier. Bl.a. anlæggelse af kateter og nasogastrisk sonde, forebyggelse af sengelejekomplikationer, udførelse af mundhygiejne, trendelenburgs leje mm. Vi har peer to peer skills stationer placeret på både Køge-, Roskilde- og Nykøbing Falster matriklerne. De kan bookes alle ugens dage i alle tidsrum.

Peer feedback er læringsaktiviteter, der involverer feedback fra én studerende til en anden. For mange studerende er det ikke nyt at forholde sig til medstuderendes arbejde, men det kan være nyt at arbejde mere intentionelt med peer feedback. Peer feedback kan have flere former og der er mange forskellige formater. Fælles for dem alle er, at underviseren trækkes mere i baggrunden og de studerende tvinges ud i mere aktiv observation og stillingtagen.

Makkerpar betyder at man følges med en anden studerende. Det kan være en som er længere i uddannelsen og har mere erfaring. Man arbejder sammen om en opgave eller om en aktivitet eks.  introducere den nye studerende til praksisfællesskabet.

Færdighedstræning og simulation

Du har mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer ved at øve dig og træne forskellige situationer fra din hverdag i afdelingen i vores simulationslokaler. Du kan træne i trygge omgivelser enten sammen med din vejleder og/eller medstuderende uden risici for patienten, da vi anvender fantomer og dukker. Samtidig kan du vælge at træne specifikke områder som er vigtige for dig i forhold til dine læringsmål og afsluttende eksamener. Du kan træne alt lige fra samarbejde og kommunikation til kateteranlæggelse, medicinhåndtering og komplekse kliniske patientforløb.

Læringsspil

Her kan du få mere viden om de læringsspil vi har på praktikstedet.

På SUH har vi en række forskellige læringsspil.

• Decision point: Spillet simulerer en vanskelig vagt på en hopsitalsafdeling, hvor deltagerne bliver tvunget til at prioritere blandt ressourcerne på afdelingen. Dette med patientsikkerhed, retningslinjer og kvalitet i pleje og behandling for øje. Spillet bidrager til at øve kommunikation og samarbejde, hvilket giver en gensidig forståelse for hinandens perspektiver og opgaver.

• Care By Food: Spillet bidrager til et overblik over de værktøjer, handlemuligheder og faglige problemstillinger der er i samarbejdet med småtspisende syge og ældre i sundhedsvæsenet. Spillet giver et fagligt fundament til det videre arbejde med ernæring, da man adresserer både myter og dårlige vaner, som man bør være opmærksom på i sit arbejde med syge og ældre.

• Den sidste tid: Spillet fokuserer på de svære dilemmaer, som sundhedspersonalet står i, når borgere overgår til palliative forløb. Spillet engagerer deltagerne i fagrelevante diskussioner, når de sammen skal tage stilling til typiske dilemmaer i pleje og behandling af døende​. Spillets refleksioner giver anledning til en dialog om en fremadrettet praksis, for at lette en ellers kompleks og svær faglig udfordring.

• Kronisk sygdom og seksuel sundhed: Dette spil giver hver spiller får en rolle som enten læge, sygeplejerske eller fysioterapeut. Igennem spillet bliver man mødt af forskellige borgere som oplever seksuelle udfordringer som følge af deres kroniske sygdom. Hertil skal man ud fra sin rolle tage stilling til et behandlingsforløb, og hvad der er rigtigt at gøre i situationen.

Introduktionsfilm til læringsspillene: Læringsspil for vejledere - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)

Refleksion

Målet med at arbejde med refleksion i dit praktikforløb er at skabe mulighed for erkendelser, som kan føre til, at du ændrer metoder i dit arbejde eller bliver bevidst om at fastholde de gode handlinger. I et praktikforløb reflekterer vi over hvad vi opfatter, tænker, føler og handler på grundlag af. Til at systematisere dine refleksioner anvender vi forskellige modeller. Eksempler på refleksionsmodeller er ”KROB modellen” (Klinisk Refleksion Omkring Beslutningstagen) eller ”PRM modellen” (Pædagogisk refleksionsmodel).

KROB modellen

PRM modellen

Feed back 

Feedback er essentiel i læringsprocesser og et af de mest veldokumenterede fund som har afgørende betydning for læring. Formålet med feedback som læringsmetode er at formidle observationer tilbage til den, der skal have feedback. Feedback stimulerer til refleksion og læring, og giver information om, hvor man (som lærende) skal hen (feed up), hvor man er nu (feedback) og hvad næste skridt er (feed forward).

Kompetencekort 

Kompetencekort er et læringsredskab, der synliggør, hvilke færdigheder, hvilken viden og hvilke kompetencer de studerende skal erhverve sig med udgangspunkt i konkrete mål for læringsudbytte eller konkrete patientforløb.

Det læringsmæssige udbytte ligger i, at du og din vejleder taler om hvor du som elev/studerende rent fagligt befinder dig nu – og hvad skal der til for at du kommer videre til det/de beskrevne mål i din faglig udvikling. Det kan således anvendes til vurdering og evaluering af fagligt niveau samt anvendes med et fremadrettet sigte for at sikre faglig udvikling. Arbejdet med kompetencekort eller studieaktivitetskort konkretiserer hvad der skal til for at du kan løfte denne færdighed eller kompetence fremadrettet. De forskellige kompetencekort/materiale til studieaktivitet er yderligere beskrevet under hver uddannelse og ligger her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om det.