Forskningsrapport for MVU-forskere på SUH 2023
Region Sjællands forskningsrapport udkommer ikke for 2023. Derfor har MVU-Forskningsstøtteenheden besluttet at udgive en mindre og mere ydmyg udgave, da vi har mere at rapportere end nogensinde før. Med rapporten ønsker vi ligeledes at vise, hvordan vores forskning både vokser og forankres solidt i praksis. Se rapporten her.
E-bogsserie til fri download
I enheden udgiver vi ligeledes e-bogsserien om Forsknings- og udviklingskultur, som pt består af 4 bøger:
Forsknings- og udviklingskultur - I klinisk praksis (2014) Bogen beskriver arbejdet med at udvikle forsknings- og udviklingskultur og består af 12 kapitler skrevet af regionens forskere, ledere og udviklingsansvarlige med MVU-baggrund, heraf flere fra Roskilde og Køge Sygehuse.
Forsknings- og udviklingskultur - Fra Projekt til publikation (2015) Bogens udgangspunkt er faglige og videnskabelige artikler, der er blevet skrevet som led i et skrivekursus særligt udviklet i Region Sjælland.
Forsknings- og udviklingskultur - Forskere i klinisk praksis (2018) I denne bog sættes fokus på, hvordan forskeruddannede med MVU-baggrund, der er ansatte i praksis, arbejder med at understøtte forsknings- og udviklingskultur.
Forsknings- og udviklingskultur - Når ledere har vilje og mod (2022) I denne bog fortæller ledere på Sjællands Universitetshospital om, hvordan de har arbejdet med at etablere og bygge en forsknings- og udviklingskultur.
Denne bog er ligeledes udgivet på engelsk og kan hentes her: Research and Development Culture. Leaders with Determination and Courage