VR - Virtual Reality til vågne operationer
Hvert år bliver der fortaget mere end 11.000 knæoperationer i Danmark og op mod 17.000 i Sverige.
For at bedøve borgerne så skånsomt som muligt, samt undgå de potentielle risikofaktorer, der er forbundet med fuld bedøvelse, bliver de fleste patienter tilbudt en rygmarvsbedøvelse. Således er det kun underkroppen som er bedøvet, hvilket betyder at patienten er vågen under operationen.
At ligge vågen under en operation og at miste kontrollen over sin egen krop kan for mange være en utryg oplevelse. Yderligere, er indsættelsen af en knæprotese et voldsomt kirurgisk indgreb.
Borgeren vil undervejs kunne høre at der bliver savet og banket i knoglerne med de kirurgiske instrumenter, og selvom man er bedøvet vil man kunne mærke rystelserne gennem kroppen. Operationen er gemt væk for patienten bag en afskærmning, men blod og knoglefragmenter kan flyve op undervejs.
Det kan være meget angstfremkaldende at ligge vågen under en operation, og mange patienter har derfor behov for afslappende/sovemedicin. Disse kan forårsage bivirkninger som vejrtrækningsproblemer og lavt blodtryk, hvilket aldrig er ufarligt og i værste fald kan have fatale konsekvenser. Særligt for de mange ældre patienter, som ofte lider af andre sygdomme, kan sovemedicinen være svær at regulere og derfor forbundet med flere risici.
Problemet ved at mange patienter har behov for supplerende afslappende eller sovemedicin under en operation, hvor de elles kun er rygmarvsbedøvede, er de risici det medfører. Medicinen kan have bivirkninger og særligt for de mange ældre patienter, som ofte også har andre sygdomme, kan sovemedicinen være svær at regulere. Medicinen kan give problemer med vejrtrækningen og give lavt blodtryk, hvilket skaber afbrydelser og behov for yderligere medicinering under operationen. I værste fald kan det have alvorlige konsekvenser for patienten, og det skaber altid længere opvågninger og kræver flere ressourcer og mere tid fra personalet. Disse unødige risici vil vi med dette projekt forsøge at undgå ved at udvikle en Virtual Reality løsning som kan aflede patienterne uden bivirkninger.
Ny teknologi skal forbedre oplevelsen for patienterne
Virtual Reality er en særlig teknologi, som gennem syns- og lydindtryk kan skabe følelsen af, at man befinder sig et andet sted. Hjernen kan nemlig kun rumme et vist antal stimuli, og derfor kan den distraheres. Således kan patienter gennem stimuli af hjernen, afledes fra den ubehagelige situation de befinder sig i.
Afledning på denne måde er et ufarligt alternativ til sovemedicin, og forskningen tyder på, at det kan være meget effektivt. Virtual Reality indholdet kan bestå af alt fra naturoplevelser, kulturoplevelser til mindfulness, interaktive spil eller afslappende musik med tilhørende visualiseringer.
Virtual Reality kan potentielt både anvendes som et værktøj til at hjælpe borgeren med at slappe af før en operation, og til at skabe afledning, ro og tryghed under operationen.
Ældre borgere, som skal have en knæprotese, ofte pga. slidgigt, er den primære målgruppe for dette brobyggerprojekt. Hvis brobyggerprojektet er en succes, kan et fremtidigt projekt føre til at alle typer af borgere i ØKS regionen få gavn af Virtual Reality, når de f.eks. skal delvist bedøves under en operation, distraheres fra smerte eller beroliges før en operation.
Dette brobyggerprojekt vil således engagere forskere, virksomheder og hospitaler i Danmark og Sverige, i at skabe en fælles sundhedsteknologisk løsning på en fælles udfordring.
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital
Staben
Forskningsenheden i Staben
Lykkebækvej 1
4600 Køge
Ring til os
Enhedschef Søren Tvilsted
Opdateret onsdag den 13. sep. 2023