Sustainable Use of Single Use Endoscopes

I Danmark står sundhedsvæsenet for 6% af den samlede danske CO2-udledning. Bare i Region Sjælland udgør medicinsk udstyr 19% af CO2-udledningen, og sundhedsydelser udgør 9% af CO2-udledningen. 

Trods dette prioriteres bæredygtighed ikke i nødvendig grad på hospitalerne, der i forvejen er pressede på ressourcer og har det primære fokus på behandlingen af patienterne og driften af hospitalsafdelingerne.

Sygehuse og hospitalers indsats for at skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen, må derfor være fokuseret og begrundet med data, så vi sætter ind de steder, hvor det virkelig gør en forskel.
Bæredygtighed er i sundhedsvæsenet et spørgsmål om mere end udledning af CO2. Det er også et bæredygtigt forbrug af personale og økonomiske ressourcer og et fortsat ufravigeligt krav om behandlingskvalitet og patientsikkerhed. Vi skal således være bæredygtige over hele linjen, og nedbringe vores klimaaftryk med ansvarlighed.

Støtteprogram:  Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak

Projektløbetid:   01.02.2024 – 31.01.2027

Projektbudget:   2.836.988 EURO

Sundhedsvæsenet og hospitalerne er store forbrugere af engangsudstyr, som vi ved er med til at presse vores klima og ikke bidrager ind til et cirkulært forbrug.
Der er dog flere grunde til at benytte engangsudstyr i sundhedsvæsenet, blandt andet, at det er sterilt. Det betyder at udstyret ikke skal rengøres, i en proces hvor der bruges store mængder vand og sæbe, der indeholder skrappe kemikalier, som også udgør en belastning for klimaet. Engangsudstyr fjerner også alle risici der måtte være for smitte med multiresistente bakterier, der værst af alt kan have alvorlige konsekvenser for patienten og desuden være omkostningstungt for sundhedsvæsenet.

Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital har testet brugen af engangsendoskoper, til udførelse af endoskopier (kikkertundersøgelser- og operationer). Det er dog standarden at bruge flergangsendoskoper af forskellige typer til formålet.     

Endoskopier udføres på en flere hospitalsafdelinger, hvor der er behov for undersøgelse af hulrum i kroppen (mund, tarm, øre, lunger, urinveje). Det kan eksempelvis være i forbindelse med diagnosticering af kræft i tyk- og endetarm.

Spørgsmålet er om det samlet set er mest bæredygtigt at anvende engangsendoskoper eller flergangsendoskoper?