Implantat operation - Fuld bedøvelse
Implantat operation
Fuldbedøvelse (narkose) - dagkirurgi
Et tandimplantat anvendes som erstatning for en tandrod. Implantatet er fremstillet af titanium. Når implantatet er vokset fast i kæbeknoglen, kan det fungere som støtte for en porcelænskrone. Normalt går der 3-6 måneder fra implantatet er sat, til en porcelænskrone kan påsættes.
Samtale forud for operationen
Omkring 1 uge forud operationen skal du møde i ambulatoriet i Køge til en samtale med en kæbekirurg og en sygeplejerske. Under samtalen bliver der givet en del informationer, så det er en fordel at have pårørende med til samtalen. Det er vigtigt, at du og dine
pårørende stiller de spørgsmål I har. Du kan forberede dig inden samtalen ved at skrive dine spørgsmål ned.
Da operationen skal foregå i fuld bedøvelse
(narkose) skal du også tale med en narkoselæge. Denne samtale foregår på anæstesiologisk afdeling. Har du spørgsmål vedrørende narkosen, er det vigtigt at stille dem.
Når du har været til indlæggelsessamtale og talt med narkoselægen, kan du gå hjem. Du skal påregne at afsætte et par timer til disse besøg, da der kan forekomme ventetid.
Faste
- Du skal være fastende og derfor overholde følgende
fasteregler.
Mad: Du må ikke spise 6 timer før din
mødetid. Dette gælder også pastiller,
bolcher, tyggegummi og frugt o.l. - Drikke: Drik et glas vand eller
saftevand (det er godt at få lidt sukker)
senest 2 timer før din mødetid. Drikker
du kaffe/te, skal det være uden mælk.
Rygning
Rygning frarådes i minimum 4 uger op til operationen og indtil behandlingen er afsluttet af hensyn til effektiv sårheling. Vi henviser til Sundhedsstyrelsens »Rygning og operationer« på www. Sundhedsstyrelsen.dk.
Personlig hygiejne før operationen
- Vask hele kroppen grundigt. Vær speciel omhyggelig omkring næsen, armhulerne, navlen, lysken og skridtet.
- Vask håret.
- Brug ikke creme i ansigt/hals.
- Skæg skal barberes med maskine. Skraber frarådes, da det kan give smårifter i huden.
- Du skal børste dine tænder grundigt, men ikke synke vandet.
På operationsdagen
Du skal møde fastende og henvende dig i receptionen i R-fløjen ved indgang 2 til det aftalte mødetidspunkt. Her vil du blive vist til et venteværelse og en sygeplejerske vil hente dig.
Du får udleveret:
- hospitalstøj
- armbånd med dit navn og cpr-nr.
- Du må ikke have smykker, makeup eller neglelak på.
Du er velkommen til at tage en pårørende med, som kan følge med dig op til operationsgangen.
Opvågningen
Du forventes at skulle være på opvågningen et par timer. Personalet giver besked til sengeafsnittet, som kan orientere dine pårørende.
Har du vedvarende kvalme og/eller opkastninger, kan du få noget kvalmestillende medicin.
Der kan også være lidt hæshed og ubehag som følge af røret i halsen. Generne vil oftest være overstået i løbet af et par dage.
Efter operationen
Ved implantatindsættelse i overkæben med supplerende knogleopbygning ind til kæbehulen er der nogle særlige forholdsregler.
Du skal derfor
- Nyse med åben mund
- Ikke pudse næse
Dette gælder i 3 uger efter operationen.
Blødning
En let siveblødning kan forventes den første dag, specielt når bedøvelsen aftager.
- Blødning standses bedst ved at bide
sammen på én af de udleverede gazetamponer i 1/2-1 time. Ved fortsat blødning kan dette gentages.
Smerter
Når bedøvelsen aftager, kan du forvente ømhed og smerter. Langt de fleste smerter kan afhjælpes ved smertestillende, som kan købes i håndkøb. I nogle situationer kan det være nødvendigt med stærkere smertestillende, hvortil der kræves recept.
Hævelse
Hævelse og eventuelt misfarvning (blå mærker) kan forventes efter operationen.
- Læg ispose med viskestykke på huden over operationsstedet i 20 minutter ad gangen.
- Gentag dette flere gange i løbet af det første døgn efter
operationen. - Hævelsen vil som regel tiltage i løbet af de første
2-3 dage og derefter aftage over de følgende par
uger.
Mundhygiejne
Efter operationen er det vigtigt, at du holder munden ren for at undgå infektion.
- Du skal børste dine tænder som vanligt. Vær forsigtig med
tandbørstningen lige omkring selve operationsområdet. - Dagen efter operationen skal du også
skylle med Klorhexidin mundskyllevæske 0,12%. Dette købes i
håndkøb på apoteket. - Følg den udleverede vejledning.
Ved implantat med synlig helingsskrue skal du, efter du har skyllet munden med Klorhexidin, bruge en vatpind dyppet i Klorhexidin på selve skruen. Det er meget vigtigt, at skruen holdes ren, men pga. trådene er det ikke muligt at børste på selve skruen. Når trådene er fjernet, typisk efter 14 dage, kan du begynde at børste med en
blød tandbørste omkring området.
Kost
- Spis og drik afkølet det første døgn.
- Vælg i de følgende dage blød og næringsrig kost. Hård føde skal du først spise, når det ikke giver gener.
- Undgå at tygge i den opererede side i de første 3-4 dage.
Kontrol
Typisk vil du få en tid til kontrol efter 14 dage, hvor trådene også fjernes. Behov for yderligere kontrol aftales.
Komplikationer
I sjældne situationer kan der opstå
- infektion efter en operation. Symptomerne er varme, rødme,
hævelse, ømhed , dårlig smag eller pus og evt. feber. - kraftig blødning der ikke kan stoppesved kompres med gaze.
- Helingsskruen, der sidder på implantatet kan i
nogle tilfælde løsne sig og falde ud. Skulle dette
ske, så kontakt afdelingen hurtigst muligt, så
den kan sættes på igen.
Kontakt
Uden for åbningstid ved komplikationer eller akut behov for hjælp kontaktes:
Indtil 23.00: Informationen Køge Sygehus tlf. 56 63 15 00
Fra 23 -08: Øre-næse- og hals sengeafsnit tlf. 47 32 38 00
Opdateret mandag den 22. apr. 2024