Gå til indhold

Øreskylning med eddikevand

Se kontaktoplysninger
Find information om, hvordan og hvor tit du renser dit øre.

Formål

Formålet med eddikeskylning er at rense øret for sekret og infektion. Du skal bruge en blanding bestående af lige dele klar lagereddike og kogt vand. For eksempel:

  • 1 dl klar lagereddike
  • 1 dl kogt vand.

Blandingen skal være 37 grader. Ellers kan du blive svimmel. Hvis du bliver svimmel, ophører det efter et par minutter. Ud over eddikevandet skal du bruge en øreskyllesprøjte eller en 20 ml engangssprøjte. Du kan købe begge dele på apoteket. Bemærk at sprøjtens spids ikke må lukke øregangen; vandet skal kunne løbe ud samtidig. Du skal også bruge:

  • En skål eller en vask til opsamling af skyllevand
  • Et håndklæde til at tørre med
  • Eventuelt et forklæde,​ der beskytter tøjet mod vand.

Sådan gør du

  • Dæk eventuelt dit tøj med et forklæde.
  • Sug eddikevandet op i sprøjten.
  • Placer skålen eller vasken tæt på huden under øret
  • Tag fat i øreflippen med støttehånden og træk øreflippen opad/bagud, så øregangen rettes ud.
  • Ret strålen bagud/opad. Skyl med jævn kraft. Der skal altid være helt frit afløb for vandet. Ellers kan trommehinden blive skadet.
  • Gentag 2-3 gange.
  • Tør øret.

Hvis du bruger øredråber, skal du vente 10 minutter efter behandlingen. Øret skal være tørt, før du drypper.

Rengøring af sprøjten er vigtig

Efter hver øreskylning skal du rense sprøjten, så den er klar til næste gang. Du renser sprøjten ved at:

  • ​Skille sprøjten ad
  • Rengøre alle delene i sæbevand (opvaskemiddel)
  • Skylle efter i rent vand
  • Tørre delene godt af.

Hvor længe skal d​u gøre det?

Du skal skylle to gange dagligt, hvis ikke du har aftalt andet med lægen.​ ​​​​​​​​​

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling

Operationsafsnit

Opgang N

Lykkebækvej 1, 1. sal

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Åbningstider

Operationer gennemføres:
Mandag til torsdag kl. 8.00 - 18.00
Fredag kl. 8.00 - 15.30.

Hvis du er nødt til at melde afbud!
Ring til os med det samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.

Ring til os

Mandag til torsdag kl. 9.00 til 15.00
Fredag kl. 9.00 til 14.00