Arbejdsmiljø og personaleforhold
Arbejdsmiljø
Vi lægger vægt på trivsel og arbejdsglæde. På en fælles temadag har vi fundet frem til en række værdier, som understreger vores mål for et godt arbejdsmiljø:
- Humor – i en travl hverdag er det vigtigt at kunne finde smilet frem
- Udvikling – vi stræber hele tiden efter at udvikle vores afdeling
- Samarbejde – det tværfaglige samarbejde er nødvendigt og givende
- Kommunikation – vi lægger vægt på god dialog med hinanden og patienterne
- Motivation – nysgerrighed og lyst til at gå i gang med opgaverne smitter
Medarbejderindflydelse
Afdelingens lokale MED-udvalg er et forum for dialog, der har til hensigt at:
- Understøtte afdelingens driftsaftale og værdigrundlag
- Forberede forandringer
- Forebygge/håndtere konflikter
- Skabe dialog og samarbejde mellem ledere og medarbejdere og styrke samhørigheden mellem afsnittene
Lederforum
Afdelingsledelsen holder cirka fire gange om året møder med afdelingens mellemledere, det vil sige oversygeplejersker, ledende lægesekretær, leder i audiologien og overlæger.
Formålet med lederforum er at:
- Styrke ledelsesfællesskabet
- Sikre, at afdelingens driftsaftale opfyldes
- Forebygge/håndtere konflikter
- Fremme "den gode arbejdsplads"
Kompetenceudvikling
Der arbejdes med kompetenceudvikling for plejepersonalet. I hvert afsnit er der udarbejdet kompetencer for den faglige og kritiske kompetence.
Vi holder medarbejdersamtaler en gang om året, hvor kompetencebeskrivelserne danner udgangspunkt.