Bivirkninger, når du har kræft
Bivirkninger, når du har kræft
Medicinsk kræftbehandling kan give blodmangel. Derfor kontrollerer vi din blodprocent med få ugers mellemrum og fortæller dig, hvis den er for lav. Symptomer på blodmangel kan være:
- Træthed
- Svimmelhed
- Åndenød
- Hjertebanken
- Susen for ørerne.
Kontakt os, hvis du får symptomer på blodmangel. Tit kan du fortsætte med din behandling. Hvis din blodprocent er særligt lav, eller du har generende symptomer, kan lægen foreslå en blodtransfusion.
Hvad kan du selv gøre ved blodmangel?
- Spis varieret, så kroppen får nok protein, kulhydrat, vitaminer og mineraler.
- Tilpas din dagligdag efter dine symptomer, indtil vi behandler din blodmangel.
Der kan være mange årsager til, du får diarré:
- Kemoterapi
- Strålebehandling
- Maveinfektioner
- Bivirkninger af din medicin, for eksempel antibiotika
- Afføringsmidler.
Sig til, hvis du får diarré. Så kan du få den rigtige behandling.
Hvad kan du selv gøre?
- Drik masser af væske.
- Brug blødt toiletpapir, og vask forsigtigt med vand og mild uparfumeret sæbe.
- Brug vandskyende salve på huden omkring endetarmen.
Diarré kan irritere huden omkring endetarmen.
Spis og drik gerne
- Drik mindst 2 liter væske om dagen, såsom:
- Saft
- Juice
- Mineralvand
- Cola
- Tynd te (ikke baseret på frugt) med lidt sukker og salt.
- Spis lyst brød og rugbrød uden klid, frø og kerner, eksempelvis:
- Ristet brød
- Tvebakker
- Knækbrød.
- Spis blød mad og fødevarer med højt kaliumindhold, for eksempel:
- Kogt fisk
- Bananer
- Kartoffelmos
- Kogte grøntsager
- Pasta uden æg
- Havregrød, havresuppe og rismelsuppe.
- Spis mange små måltider og tyg maden grundigt. Du kan også blende maden.
Det er vigtigt at spise, så din tarm ikke mister evnen til at fordøje og optage maden.
Undgå:
- Meget fiberrig kost
- Fede, røgede og krydrede fødevarer
- Kål, porrer, løg, ærter og bønner; de danner meget luft i tarmen
- Alkohol og kaffe
- Mælkeprodukter. Mælk kan være svært at fordøje. Alternativt skal det være surmælksprodukter. Det kan være problematisk at fjerne mælk, mælkeprodukter og fedt fra kosten. Prøv derfor kun i en kort periode.
Medicin mod diarré
- Tag de udleverede stoppende tabletter mod diarré, hvis du har 4-6 ekstra toiletbesøg i døgnet eller toiletbesøg om natten.
- Tag 2 tabletter (Imodium eller Imolope) første gang. Vent 1 time. Derefter må du tage 1 tablet efter hver uformet afføring. Du må højst tage 8 tabletter i døgnet.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
- Hvis du har over 6 ekstra toiletbesøg på et døgn, og du allerede tager tabletterne mod diarré.
- Hvis du føler dig svimmel og afkræftet.
- Hvis du har feber over 38,5 grader.
Du kan få forandringer i huden:
- Nældefeber, rødme og hævelse efter behandling. Det forsvinder tit gradvist eller ved behandling med antihistaminer.
- Tør hud. Det kan lindres med fede cremer eller olier.
Udslæt
Udslæt starter typisk inden for de første uger af behandlingen og ses oftest i ansigt, hårbund, nakke, overkrop og arme. Det er ikke smitsomt. Udslættet kan komme og forvinde spontant under behandlingen. Du kan få pigmentforandringer og ar-dannelse på områder, hvor der har været udslæt. Symptomerne på udslæt er:
- Milde eller moderate symptomer: rødme af huden, ømhed, føleændring, tør hud, afskalning og hudkløe. De fleste får milde eller moderate symptomer.
- Udprægede symptomer: En mere tydelig form for udslæt ligner bumser. Det er ikke bumser, og skal behandles anderledes. Det kan være væskefyldte blærer eller pustler, som kan udtørre med skorper. Der er ikke betændelse i udslættet. Hvis du klør i udslættet, kan der komme infektion. Lad være med at fjerne "bumserne" eller klø i dem.
Det kan du selv gøre
Forandringer i huden kan ikke altid undgås. Hvis du forebygger bivirkninger, kan symptomerne blive mindre.
- Vask huden dagligt med lunkent vand (varmt vand udtørrer huden mere).
- Undgå lange varme brusebade og sauna.
- Brug mild sæbe og shampoo uden parfume, eventuelt olieholdig badegel. Smør med creme 15 minutter efter badet.
- Brug en fed, alkoholfri og uparfumeret creme på hele kroppen mindst 2 gange om dagen.
- Undgå produkter mod uren hud og hudprodukter med alkohol. De kan udtørre huden endnu mere og gøre dit udslæt værre.
- Dæk udslættet med allergi-venlig make-up. Undgå parfume.
- Undgå direkte sollys, og brug solbeskyttelse med faktor 15+.
- Brug fysisk solbeskyttelse, for eksempel en hat og en langærmet trøje/skjorte. Sol kan give pigmentforandringer i huden, og øger risikoen for solskoldning og ekstra udtørring af huden.
- Gå i løstsiddende tøj og undgå kunststoffer.
- Undgå skyllemiddel og parfumerede vaskemidler, når du vasker tøj.
- Drik rigeligt væske, gerne 1½-2 liter om dagen.
Behandling af udslæt
- Brug antihistamin og eventuelt binyrebarkhormon mod nældefeber. Tal med lægen.
- Brug en fed creme eller badeolie i hårbunden mod tør og skællende hårbund. Prøv med en skælshampoo.
- Spørg lægen om antibiotika-behandling, hvis du har hududslæt med udtalt rødme og pustler ("bumser") eller sårskorper.
Hudkløe
Du kan få kløe i huden, hvis huden bliver meget tør og skaller af.
- Forebyg tørheden med fugtighedscreme 2 gange dagligt.
- Brug skælshampoo til at lindre kløe i hårbunden.
Tal med lægen om at behandle din hudkløe med antihistamin eller steroidcreme.
Du kan få rødme, ømhed, hævelser, føleændringer, sovende og eventuelt brændende fornemmelser, prikken og snurren i hænder og fødder. Andre får mere tydelige symptomer, som smerter, fortykkelse (hård hud) på hænder og fødder, vabler, blæredannelse, afskallende hud og sår. Symptomerne kan gøre dagligdagen svær for dig.
De mest alvorlige symptomer kommer oftest på områder, der får tryk, for eksempel hælen, storetåen, trædepuden under tæerne og tommelfingeren. Efter behandlingen slutter, forsvinder eller aftager symptomerne over tid.
Det kan du selv gøre
- Forebyg hånd- og fodreaktioner:
- Hold huden fugtig og smidig med en fed, uparfumeret fugtighedscreme på hænder og fødder 1-2 gange dagligt.
- Hold fingre og tånegle rene og kortklippede.
- Hold øje med tør og hård hud på fødderne, hælrevner og nedgroede negle. Bliv eventuelt behandlet af en fodterapeut.
- Vask fødder og skift sokker dagligt.
- Undgå sæbebade. Sæbe udtørrer huden.
- Undgå fodtøj, der trykker eller strammer. Brug eventuelt silikoneindlæg.
- Brug sokker af uld eller bomuld
- Cykel en tur i stedet for lange gåture. Cykling belaster fødderne mindre.
- Behandl og mindsk hånd- og fodreaktioner:
- Sig til, hvis du opdager tegn på reaktioner på hænder og fødder. Tidlig behandling af dine symptomer stopper symptomerne fra at blive værre.
- Brug en carbamidholdig creme ved hård hud på hænder og fødder.
- Smør eventuelle revner med salicylholdig creme. Spørg personalet om det inden brug.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Kontakt os, hvis du får smertefulde gener, pludseligt opstået udslæt, og ovenstående råd ikke hjælper.
Medicinsk kræftbehandling påvirker cellerne i hårrødderne. Behandlingen kan få hårene til at vokse langsommere, eller give helt eller delvist hårtab af hoved- og kropshår, øjenbryn og vipper. Når behandlingen slutter, vokser hår, bryn og vipper ud igen i de fleste tilfælde. Dit nye hår kan have ændret farve og struktur, og kan se anderledes ud, end du er vant til.
Nogle får øget ansigtsbehåring og vækst af bryn og vipper. Vær særligt opmærksom på lange øjenvipper og vipper, der vokser skævt. De kan ridse hornhinden.
Hårtabet sker gradvist og sker ikke på et fast tidspunkt i behandlingen. Det er forskelligt fra person til person. Det kan ske efter to uger og helt op til seks til otte uger efter den første behandling.
Du kan få lette smerter eller øget følsomhed i hårbunden. Det betyder ikke noget for hårets evne til at vokse ud igen senere. Håret vokser tit ud igen inden for 4-6 måneder efter behandlingen er slut. I sjældne tilfælde vokser håret ikke ud igen.
Det kan du selv gøre
- Overvej at klippe håret kort. Hårtabet kan være mindre generende, hvis håret er klippet kort.
- Beskyt mod sollys og kulde.
- Få klippet/trimmet øjenvipperne hos en frisør, hvis øjenvipperne vokser. Gør det ikke selv.
Tilskud til hovedbeklædning
Hospitalet giver tilskud til paryk, hat, kasket, tørklæde eller anden hovedbeklædning ved behandlinger med særlige stoffer. Hvis du har ret til tilskud, får du en rekvisition til det ved lægesamtalen.
Hvis du får strålebehandling mod hovedet, er en paryk med bomuldsfor en fordel.
Du bestemmer selv, hvor du bestiller din paryk. Find oplysninger om forhandlere på nettet eller spørg os til råds. Vi kan også oplyse de aktuelle beløb for hospitalets tilskud.
Medicinsk kræftbehandling kan påvirke neglene og give forandringer i neglene. Det begynder normalt 4-8 uger efter, behandlingen starter. Forandringerne kan være:
- Fortykkelse, striber og misfarvning
- Tendens til spaltede negle med afstødning af neglenes yderste lag
- Skøre og flossede negle
- Hævelse, rødme, ømhed og varme ved neglerødderne, især ved tommelfinger og storetå
- Betændte revner i huden omkring neglene.
Hvad kan du selv gøre?
Forebyg negleforandringer:
- Smør ofte hænder og fødder med en fed creme. Brug eventuelt også en fed creme på huden omkring neglene i løbet af dagen.
- Undgå sæbebade. Det kan give infektion i neglelejet.
- Hold dine negle kortklippede.
- Undgå at bide og skubbe neglebånd ned.
- Undgå kunstige negle og neglelak.
- Brug gummihandsker ved vådt arbejde - eventuelt med bomuldshandsker indeni.
- Brug rummelige sko eller åbne sandaler.
- Vask fødder og skift sokker dagligt.
Behandling med Docetaxel har størst risiko for neglegener. Derfor tilbyder vi kølehandsker og -sko til den behandling. Skoene og handskerne virker til at mindske generne. Hvis du siger ja til tilbuddet, skal du være opmærksom på følgende: Du skal have dem på et kvarter før behandlingen starter og indtil et kvarter efter behandlingen slutter, for at det hjælper.
Behandl negleforandringer
- Brug eventuelt salicylholdig salve på revner. Spørg personalet.
- Brug eventuelt flydende plaster på revnerne.
- Brug en steroidcreme ved hævelse og rødme efter aftale med lægen.
- Du kan også behandle revner med Lapis (Sølvnitratopløsning) efter aftale med lægen.
Hvornår bør jeg kontakte afdelingen
Kontakt os, hvis du har tegn på infektion ved neglene.
Tidlige tegn på forstoppelse kan være mavesmerter, andre smerter eller blødning i forbindelse med afføring. Maven kan føles udspilet og luftfyldt, eller du kan have følelsen af ikke at have tømt endetarmen efter afføring. Forstoppelse kan give kvalme, madlede og generelt ubehag.
Det er næsten altid nødvendigt at bruge afføringsmidler, hvis du får kemoterapi, anden medicinsk kræftbehandling eller smertestillende medicin, der giver forstoppelse.
Forstoppelse kan også skyldes, at du drikker for lidt vand, får for få fibre i kosten og/eller dyrker for lidt motion. Det er vigtigt at behandle forstoppelse, inden maven går helt i stå.
Det kan du selv gøre
- Drik gerne 1½ liter væske om dagen. Lav et skema, så du kan holde øje med, hvor meget du får drukket.
- Hav flasker med vand, juice eller saft i køleskabet. Så kan det være nemmere at holde regnskab.
- Spis fiberrig kost. Øg fiberindholdet i kosten ved at spise:
- Mere rugbrød, groft hvedebrød, havregrød eller øllebrød
- Grøntsager (rå, kogte eller purerede)
- Frugt, eksempelvis figner, rosiner, abrikoser og svesker (mos, juice eller grød).
- Dyrk motion, hvis du kan.
- Hav en fast toiletrutine med ro og god tid.
Afføringsmidler og dosering
Der findes effektive afføringsmidler som håndkøbsmedicin. Spørg os eller din læge til råds.
Munden og tænderne er en vigtig del af fordøjelsessystemet og ikke mindst vores tale og udseende. Behandlingen kan gøre slimhinderne i munden og svælget tørre, ømme og sviende. Du kan også få svamp og betændelse i munden.
Bivirkningerne kan give belægninger, sår, smerter og synkebesvær. Nogle synes, det er ubehageligt at spise og drikke, når der er problemer i munden. Snak med os, hvis du får gener. Nogle bivirkninger kan afhjælpes med medicinsk behandling.
Mundtørhed
- Hvis spytdannelsen er nedsat - og munden er tør, kan din lyst til mad og dine smagsoplevelser blive påvirket. Stimuler spytdannelsen og hold munden fugtig mellem måltider ved at bruge sukkerfrit tyggegummi, sukkerfri pastiller (ikke de syrlige pastiller, der ødelægger tandemaljen), pebermynte, frisk ananas, kiwifrugt, papaja og knust is.
- Syrlig mad og drikke stimulerer spytdannelse. Prøv det, hvis munden ikke er øm.
- Det kan være rart at væde munden med havresuppe eller te, eventuelt med citron, eller vand.
- Drik lidt med hver mundfuld mad, hvis din tørre mund giver ubehag, mens du spiser. Drik hyppigt under måltidet.
Snak med os, hvis ovenstående ikke hjælper nok. Apoteket sælger produkter - sugetabletter, gel og spray, som øger fugtigheden i munden.
Ømhed i munden
- Skyl munden ved smerter og blister.
- Hvis maden er tør, kan ømheden kan blive værre.
- Brug lokalbedøvende gel på rifter eller ved meget ømhed i mundhulen, på tungen eller på læberne lige inden måltidet.
- Tør af med en vatpind først.
- Smør et tykt lag gel på på det ømme sted 1-2 minutter.
- Skyl gelen af.
- Den smertelindrende effekt forsvinder efter 10 minutter.
- Brug sugerør med "knæk" til alle drikkevarer, hvis du har meget ømhed i munden. Før sugerøret så langt ind i munden som muligt, så væsken undgår den ømme slimhinde.
- Fugt læber, der revner eller er ømme, med uparfumeret læbepomade eller fed fugtighedscreme, gerne med lanolin.
Det kan du selv gøre
- Drik 1½-2 liter væske om dagen. Undgå væske med kulsyre og sukker. Det ødelægger emaljen på tænderne.
- Hold munden ren. Det er vigtigt med en god mundhygiejne for at undgå infektioner.
- Børst tænder med en blød tandbørste efter hvert måltid.
- Brug tandtråd dagligt. På den måde fjerner du systematisk bakterier mellem alle tænder.
- Undgå tandtråd, hvor slimhinderne er ømme og bløder kraftigt.
- Undgå tandstikker. De kan være hårde mod det sarte tandkød og slimhinderne i munden.
- Skyl munden ofte med vand eller kold kamillete.
- Undlad rygning. Det gør mundproblemerne meget værre.
- Alkohol virker udtørrende på slimhinderne i munden og halsen.
- Forsøg at trække vejret gennem næsen og munden. Det udtørrer slimhinderne mindre
- Vær opmærksom på, om protesen passer, hvis du har protese. Passer den ikke, så brug den kun ved spisning. Selvom protesen passer, har gummerne godt af at hvile i perioder af dagen.
- Apoteket har produkter mod blister i håndkøb.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Kontakt os, hvis du får hvide belægninger i munden, eller hvis du ikke kan spise eller drikke på grund af gener.
Kræftens Bekæmpelse: Mundtørhed og synkebesvær
Kræftbehandling kan give gener i øjnene. Du kan få tørhed i øjet, øget tåreflåd, irritation og svie. Behandlingen kan også give fornemmelsen af at "have grus" i øjnene eller forbigående synsforstyrrelser.
Ved øjenbetændelse bliver øjnene røde og smertende, og der kommer pus i øjnene. Omgivelserne omkring øjnene kan blive tørre med kløe og svie, og øjenlågene kan være ømme og hævede. Øjenvipperne kan blive tykkere og vokse skævt. Vær opmærksom på det, da øjenvipperne kan ridse hornhinden.
Hvad kan du selv gøre?
Forebyg:
- Undgå parfumeret ansigtssæbe, creme og make-up, der kan irritere øjnene.
- Undgå at bruge kontaktlinser, hvis du får gener fra øjnene under behandlingen.
Behandl generne:
- Neutrale øjendråber kan mindske tørhed i øjet.
- Smør tørre øjenomgivelser med let parfumeret creme.
- Brug øjendråber med antibiotika ved øjenbetændelse efter aftale med lægen.
- Få klippet/trimmet øjenvipperne hos frisøren, hvis øjenvipperne vokser. Klip dem ikke selv.
- Tal med lægen. Lægen kan henvise dig til en øjenlæge.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Snak med os, hvis du får gener i øjnene inden næste behandling.
Medicinsk kræftbehandling rammer både kræftceller og normale celler. Inden næste behandling har de fleste celler gendannet sig igen, men slimhinderne i kroppen kan blive skadet. Symptomer viser sig ved, at:
- Øjnene bliver røde, irriterede og føles tørre, men også kan løbe i vand.
- Næsen føles tør, og der kan komme skorper.
- Hvis du pudser næse, kan du få næseblod.
- Næsen kan stoppe til.
- Du kan få synkesmerter og ømme slimhinder.
- Du får diarre.
- Det svier, når du tisser.
Det kan du selv gøre
- Øjne: Brug neutrale viskøse øjendråber, almindeligt isotonisk saltvand eller kunstig tårevæske, hvis du får tørre øjne.
- Mund: Sørg for at have god mundhygiejne og drik ofte vand. Tyggegummi kan hjælpe med at danne spyt. Nogle har gavn af mundspray.
- Næse: Smør med vaseline, hvis slimhinderne bliver tørre.
- Skede: Find produkter uden østrogen, der hjælper på tørre slimhinder, på apoteket. Brug glidecreme under sex, hvis slimhinderne i skeden bliver tørre. Spørg din læge om østrogenholdige stikpiller til skeden, hvis de andre råd ikke er nok.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Kontakt os, hvis du ikke har spist og drukket så længe, at du ikke længere kan passe på dig selv på grund af mundgener eller sår.
Kræftens Bekæmpelse: Mundtørhed
Patienthåndbogen.dk: Mundtørhed
Du får udleveret kvalmestillende medicin for at forebygge og behandle kvalme og opkastning. Der følger en vejledning med om hvornår og hvordan, du skal tage medicinen. Det er nemmere at forebygge kvalmen. Derfor skal du tage medicinen, selv om du ikke har kvalme.
En del af din medicin kan give smerter i den øverste del af maven, halsbrand og sure opstød på grund af en øget mængde mavesyre. Du kan få mavesyredæmpende medicin.
Akut og sen kvalme
Vi skelner mellem akut og sen kvalme og opkastning. Akut kvalme/opkastning er inden for det første døgn efter behandling. Sen kvalme/opkastning er fra dag 2 efter din behandling og i dagene frem.
Forventningskvalme
Nogle får kvalme inden behandlingen. Det kalder vi forventningskvalme. Du kan få kvalme, hvis du tidligere har fået kvalme og kastet op i forbindelse med behandlinger, eller hvis du tidligere i dit liv har haft let til kvalme og opkastning. Bestemte lugte, lyde, synsindtryk eller selve tanken om behandlingen kan give kvalme.
Det kan du selv gøre
Forsøg at forebygge kvalme og opkastning ved at:
- Spise et let morgenmåltid og husk at drikke, inden du skal til behandling. En tom mave kan gøre kvalmen værre. Drik mindst 1½ liter væske om dagen i dagene efter behandling.
- Tag en beroligende pille natten før, så du kan sove eventuel kvalme væk. Du kan også tage den efter behandlingen for at mindske nervøsiteten.
- Følg med i kvalmebehandlingen og noter, om det virker. Dine noter hjælper os med at finde den bedste kvalmebehandling til dig.
- Brug dine erfaringer fra tidligere oplevelser med kvalme og opkastning. Hvad plejer hjælper, og hvad gør det værre?
For at mindske kvalme og opkastning kan du prøve at:
- Hvile, når du har brug for det, og gerne efter måltiderne. Aktivitet kan give kvalme. Hvil siddende eller tilbagelænet.
- Hav behageligt tøj på. Stramtsiddende tøj kan give kvalme.
- Hold munden ren og fugtig. Børst tænder, efter du har spist.
- Afhjælp en ubehagelig smag i munden med for eksempel bolsjer, pastiller eller tyggegummi.
- Lad gerne andre om at tilberede maden.
- Undgå mados, tobaksrøg, parfume og lignende, hvis det giver dig kvalme.
- Sørg for frisk luft, hvor du opholder dig. Frisk luft kan mindske kvalme.
- Afled tankerne med eventuel rolig musik, fjernsyn, computerspil eller læsning.
- Let motion, for eksempel en gå- eller cykeltur, kan hjælpe på kvalmen.
Kostråd ved kvalme og opkastning:
- Drik 1½-2 liter i døgnet. Det kan være nemmere at drikke med et sugerør. Mange føler, at syre- og kulsyreholdige drikke dæmper kvalmen. Prøv dig frem med, hvad der virker for dig.
- Spis mange små måltider, så maden bliver fordelt over så mange af døgnets timer som muligt.
- Prøv at starte dagen med en kiks eller et stykke ristet brød, inden du står op.
- Spis, når du er mest oplagt.
- Spis langsomt og tyg maden grundigt.
- Sid oppe og spis, hvis det er muligt.
- Noget mad kan gøre kvalmen værre - for eksempel stegt, fed, krydret og stærk mad.
- Noget mad og drikke kan være lettere at få ned, når du har kvalme. Mad, der er let at tygge og ikke for stærkt, er tit lettere at spise.
- Kolde retter, der er lette at spise, kan dæmpe kvalmen. Prøv for eksempel:
- Surmælksprodukter
- Is
- Frossen yoghurt
- Fromage
- Frugtgrød med mælk eller fløde
- Kolde supper
- Milde oste
- Kolde anretninger med rejer og fisk, pateer og kødpålæg.
- Syrlig mad og drikke kan dæmpe kvalmen. Prøv frisk frugt, juice, syrnede mælkeprodukter, syltede asier og rødbeder.
- Salt mad og snacks kan dæmpe kvalmen. Prøv peanuts, saltkiks og popcorn.
- Følg din vægt for at vurdere, om du spiser og drikker nok.
Det kan familie og venner gøre:
- Hjælpe med, du tager den kvalmestillende medicin på de rigtige tidspunkter.
- Sørge for, du har noget at kaste op i inden for rækkevidde.
- Lave mad og hente drikkevarer.
- Tilbyde en våd og kølig vaskeklud og et glas vand til at rense munden med.
- Sørge for frisk luft, fred og ro. Massage kan være afslappende og aflede opmærksomheden.
- Være opmærksomme på, hvad der giver dig kvalme, og hvad der dæmper kvalmen.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
- Hvis du er usikker eller har spørgsmål om kvalmebehandlingen.
- Hvis du konstant kaster op i et døgn og ikke får det bedre.
- Hvis du har kvalme i mere end 2-3 døgn.
- Hvis du ikke er i stand til at tage den kvalmestillende medicin.
- Hvis du er svimmel og afkræftet.
Patienthåndbogen.dk: Kostråd ved nedsat appetit
Din kræftsygdom og din kræftbehandling kan dig give nedsat lyst til at spise. De psykiske faktorer kan også påvirke din lyst til at spise. Det er vigtigt at undgå vægttab af hensyn til dit velbefindende og for at kunne klare kræftbehandlingen.
Hvad kan du selv gøre?
Når du spiser mindre, end du plejer, skal maden indeholde flest mulige proteiner og kalorier. Spis hyppigere end du plejer. Juster på madens sammensætning for at sikre, du får nok at spise. Følg din vægt for at se, om du taber dig.
- Mælkeprodukter, ost, kød, æg, fisk, fjerkræ og indmad er gode valg for at få protein.
- Tilsæt ekstra fedtstof til maden eller smør det på brødet for at få flere kalorier. Desserter, kager, chips og chokolade er også godt.
- Spis små hyppige måltider, for eksempel seks-otte gange dagligt, i stedet for tre store måltider. Kroppen kan bedre optage næringsstofferne i maden ved små måltider.
- Det kan være lettere at drikke lidt, hvis appetitten er lille. Et glas mælk, energidrik, kakao eller juice er et fint mellemmåltid.
- Undgå for meget vand under måltiderne, og for store mængder postevand generelt. Det indeholder ingen kalorier, men fylder maven og gør dig mæt.
- Spis gerne sammen med andre i hyggelige omgivelser, og nyd måske et glas vin eller øl. Det stimulerer appetitten.
- Musik kan stimulere appetitten.
- Anret maden indbydende på en tallerken.
- Fysisk aktivitet øger appetitten. Gå en tur, hvis du kan. Et hvil før måltidet kan også være godt.
- Børst tænder eller skyl munden hyppigt. Syrlig frugt kan også hjælpe på appetitten, for eksempel ananas, æble og kiwi.
- Spis vitaminpiller dagligt.
Snak med os, hvis du har problemer med at spise. Du kan eventuelt få en henvisning til en diætist. I nogle situationer kan en kort behandling med binyrebarkhormon (Prednisolon) stimulere appetitten og øge vægten.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Kontakt os, hvis du ikke har spist og drukket så længe, at du ikke længere kan passe på dig selv.
Kræftens Bekæmpelse: Gode råd ved nedsat appetit og vægttab
Hvis lægen planlægger at behandle dig medicinsk mod kræft, får du først lavet en undersøgelse af din nyrefunktion. Så sikrer lægen sig, dine nyrer kan tåle behandlingen.
For at beskytte dig mod de skadelige virkninger, får du ekstra væske og medicin sammen med behandlingen. Nyrefunktionen kan forblive nedsat efter behandlingen er slut. Det er sjældent i en grad, der betyder noget i din hverdag.
Det kan du selv gøre
Drik rigelig væske, gerne 1½-2 liter dagligt.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Hvis du opdager blod i urinen.
Mere information om nyrer og urinveje (Patienthåndbogen):
Ved påvirkning af nerver i fingre og tæer mærker du først nedsat følesans, senere prikken og snurren og påvirket funktionsniveau. Det kan føles som at gå på vat. Nogle får problemer med knapper. Det er forskelligt, hvornår generne kan komme i behandlingsforløbet.
De er næsten altid forbigående. Det kan dog tage mange måneder, før symptomerne forsvinder helt. Noget medicin kan give dig kortvarige influenza-lignende symptomer. Det kan for eksempel være almen utilpashed, kulde, smerter og ømhed i musklerne.
Det kan du selv gøre
Der findes ikke behandling for symptomerne i fingre og tæer. Derfor er det vigtigt, at du fortæller lægen om føleforstyrrelser. Det kan være nødvendigt at reducere din dosis af medicin. De influenza-lignende muskelsmerter kan tit lindres med smertestillende midler som Pinex og Panodil. Kontakt lægen, hvis smerterne fortsætter.
Hvis din følesans er nedsat, betyder det:
- Du har svært ved at mærke kulde/varme.
- Du har svært ved at mærke tryk og smerte.
- Mere konkret kan du have svært ved at mærke, at du for eksempel har sten i skoen.
Du skal være opmærksom på:
- At være varmt klædt på
- At undgå at arbejde med koldt eller varmt vand
- At undgå at gå på bare fødder eller bruge fodtøj, der er for småt.
Nedsat hørelse viser sig ved, du kan have problemer med at høre høje toner fra en violin, hundes piben eller lignende. Du kan også få susen eller hylen for ørerne.
Det er vigtigt, du fortæller os, hvis du får nedsat hørelse. Nedsat hørelse efter medicinsk kræftbehandling bliver sjældent bedre med tiden. Derfor kan det være nødvendigt at reducere din dosis eller helt stoppe med den type kemoterapi, som giver høretab.
Høretab måler vi ved en høreprøve.
Det meste medicinske behandling hæmmer midlertidigt dannelsen af hvide blodlegemer. Det kan nedsætte din modstandskraft over for infektioner, især i dagene midt mellem to behandlinger. Feber og/eller kulderystelser er tegn på, du har en infektion.
Inden næste behandling skal antallet af hvide blodlegemer være normalt. Det kontrollerer vi med en blodprøve lige før behandlingen. Hvis antallet af hvide blodlegemer er for lavt, udsætter vi din behandling.
Hvis det er nødvendigt, stimulerer vi dannelsen af hvide blodlegemer med medicin. Medicinen gives som indsprøjtninger.
Det kan du selv gøre
- Mål din temperatur, hvis du tror, du har feber.
- Snak med lægen om at blive vaccineret mod influenza.
- Vær grundig med din mundhygiejne og hygiejne i øvrigt.
- Undgå overdreven sæbevask. Det fjerner hudens naturlige fedtlag. Hvis huden tørrer ud, kan der komme små revner, som bakterier lettere trænger igennem.
- Drik rigelig væske, gerne 1½-2 liter dagligt. Det nedsætter risikoen for blærebetændelse (urinvejsinfektion).
Selvom dit antal af hvide blodlegemer er nedsat, behøver du ikke isolere dig. Du må godt handle ind og være sammen med andre mennesker. Undgå tæt kontakt med andre, der er syge.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Kontakt os døgnet rundt, hvis din temperatur er på 38,5 grader eller over.
Flere ting kan nedsætte din lyst til sex. Den fysiske og psykiske belastning, du oplever i forbindelse med en kræftsygdom kan påvirke dig. Nedsat lyst til sex sker også, fordi behandlingen hæmmer ægløsningen, fordi det påvirker dannelsen af kønshormonet østrogen.
Mangel på østrogen kan give dig:
- Hedeture
- Træthed
- Lettere hårtab
- Tørre slimhinder – specielt i skeden.
Hvis du har en normal menstruation, kan du få uregelmæssige blødninger eller stoppe med at få menstruationen. Tal med lægen, hvis du er meget generet.
Kemoterapi kan give misdannelser på fostre. Derfor skal du undgå at blive gravid, mens du er i kemobehandling. Brug en sikker prævention og gerne én, I allerede har erfaring med. Så bliver jeres sexliv ikke mere kompliceret end højst nødvendigt. Du kan altid spørge os til råds.
I nogle tilfælde påvirker kemoterapien æggestokkene og dine muligheder for at få børn. Det afhænger blandt andet af din alder og hvornår du går i overgangsalderen. Tal med lægen, hvis du og din partner ønsker at få børn, når du er færdig med din behandling.
Det kan du selv gøre
Tal med din partner, hvis du har mistet lysten, og hvorfor. Gør det tydeligt, at det ikke har noget med din partner at gøre. Det er helt i orden at sige fra over for din partner. Tit er det vigtigt at fortsætte med kropskontakten til hinanden i dagligdagen, for eksempel ved at ligge tæt, kysse, kramme og holde om hinanden.
Afhælp tørre slimhinder i skeden med glidecreme eller stikpiller med østrogen. Spørg lægen eller sygeplejersken efter en henvisning til en sexologisk klinik. Overvej at få frosset æg ned. Der findes ikke et fast tilbud om det.
Kræftens Bekæmpelse: Seksuelle problemer hos kvinder
Kræftens Bekæmpelse: Pjece om kræft og skeksualitet
Fertilitetsklinikken på Sjællands Universitetshospital, Køge
Din sexlyst kan blandt andet blive påvirket af den fysiske og psykiske belastning fra behandlingen, som også svækker testiklernes funktion. Sygdommen og din behandling kan også svække din potens. Du kan få rejsningsproblemer, og følsomheden i din penis kan ændre sig.
Kemoterapi kan påvirke sædcellernes arveanlæg (gener) og øge risikoen for misdannelse hos fostre. Undgå graviditet ved at bruge en sikker prævention, mens du er i behandling.
Nogle behandlinger kan gør dig steril. Medicinsk kræftbehandling nedsætter, eller stopper, dannelsen af sædceller. I de tilfælde bliver du tilbudt at fryse sæd ned i en sædbank, før du starter behandling.
Tal med din læge, hvis du og din partner ønsker at få børn, når din behandling er slut. Snak med os, hvis du har problemer med dit sexliv. Lægen vejleder dig om hjælp og behandling, for eksempel potensfremmende medicin.
Hvad kan du selv gøre?
Tal med din partner, hvis du mister lysten til sex. Gør det tydeligt, at det ikke har noget med din partner at gøre. Det er helt i orden at sige fra over for din partner. Det er vigtigt at bevare kropskontakten til hinanden i hverdagen, for eksempel ved at ligge tæt, kysse, kramme og holde om hinanden.
Lægen eller sygeplejersken kan henvise dig til en sexologisk klinik.
Vi undersøger dit hjertes pumpekræft, inden behandlingen starter og/eller undervejs i forløbet, hvis det er relevant. Hos nogle påvirker behandlingen hjertemusklen og dermed hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen.
Hvad kan du selv gøre?
Påvirkningen af hjertets pumpekraft giver tit ikke symptomer, men du kan blive forpustet ved let fysisk anstrengelse, og benene kan blive hævede. Vi behandler nedsat pumpekraft med hjertemedicin og vanddrivende tabletter. Det får symptomerne til at forsvinde helt eller delvist.
Det er ikke sikkert, du helt kan klare de samme fysiske aktiviteter, som du plejer. Få mærker til det ved almindelige dagligdags aktiviteter.
Rytmeforstyrrelse
Noget kemo kan give rytmeforstyrrelser. Det føles som smerter og uro i brystet, eller som om hjertet "slår en kolbøtte". Det er vigtigt, du giver os besked på de symptomer, så snart du mærker dem. Rytmeforstyrrelsen skal behandles så hurtigt som muligt.
Hvis du får nedsat pumpefunktion eller rytmeforstyrrelse, kan det være nødvendigt at holde pause, nedsætte dosis af kemoterapien eller helt stoppe med din kemobehandling.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Giv os besked inden næste behandling, hvis du har mistanke om, at behandlingen har påvirket dit hjerte. Ring 112 hvis du pludselig får smerter eller ubehag i brystet ("galoperende hjerte" eller "hjertekrampe").
De røde og de hvide blodlegemer, samt blodpladerne, bliver dannet i knoglemarven. Knoglemarv er i de fleste knogler i kroppen.
- De røde blodlegemer transporterer ilt rundt til kroppens celler.
- De hvide blodlegemer er vigtige i kroppens forsvar mod infektioner.
- Blodpladerne er nødvendige for blodets evne til at størkne, hvis du får et sår eller en rift.
Medicinsk kræftbehandling påvirker knoglemarven og hæmmer knoglemarvens evne til at danne blodceller i perioder. Det betyder, at der i de perioder er færre røde og hvide blodlegemer og blodplader i blodet. Din læge fortæller dig, hvor meget din behandling påvirker knoglemarven.
I mange behandlingsforløb tager vi blodprøver inden hver behandling for at kontrollere antallet af blodceller. Hvis tallene er lave, kan din dosis af medicin blive ændret, eller vi stopper behandlingen, indtil antallet af blodceller stiger igen. Det er en almindelig forholdsregel ved medicinsk kræftbehandling.
Hvis lungerne bliver påvirkede, kan du få:
- Åndenød
- Træthed
- Tør hoste
- Trykken for brystet.
Gør os opmærksom på eventuelle symptomer, så snart de opstår. Så kan vi behandle symptomerne så hurtigt som muligt for at undgå, at påvirkningen af lungerne bliver permanent.
Hvad kan du selv gøre?
Stop med at ryge, hvis du ryger. Røgens kulilte hæmmer iltindholdet i blodet. Ilt er vigtig for effekten af medicinsk kræft- og strålebehandling. Rygning under behandlingen øger risikoen for permanente skader på lungerne. Vi vejleder dig og hjælper dig til rygestop.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Kontakt os med det samme, hvis du pludselig får sværere ved at få vejret eller din åndenød bliver værre.
Blødning i huden ligner blå mærker eller røde blodudtrædninger på størrelse med et knappenålshoved. Et lavt antal af blodplader kan også få slimhinderne i næsen, munden, tarmene eller blæren til at bløde. Blødninger fra rifter og sår kan være længere tid om at stoppe.
Hvis dit antal af blodplader er nedsat, kan din medicinske kræftbehandling blive udsat. Hvis dit antal af blodplader er for lavt, giver vi dig en blodplade-transfusion.
Det kan du selv gøre
Du risikerer lettere at komme til at bløde, hvis antallet af blodplader er lavt.
- Vær forsigtig, når du bruger skarpe genstande.
- Brug en elektrisk barbermaskine i stedet for barberblade eller skraber.
- Børst tænderne forsigtigt med en blød tandbørste.
- Undgå at pudse næse for kraftigt.
- Undgå tør hud og tørre læber. Brug fugtighedscreme og læbepomade.
- Undgå forstoppelse.
- Undgå smertestillende medicin med acetylsalicylsyre, for eksempel Kodimagnyl eller Magnyl. De øger risikoen for blødning.
Vi anbefaler Paracetamol, for eksempel Panodil, Pamol eller Pinex, ved smerter. Spørg os altid, hvis du er i tvivl.
Hvornår skal jeg kontakte afdelingen?
Kontakt os, hvis du får en uventet blødning, der varer længe, eller hvis du får røde blodudtrækninger.
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder
Vestermarksvej 9, 2.
4000 Roskilde
Se kort
Find vej til Sjællands Universitetshospital, RoskildeRing til os
Onkologisk Sengeafsnit - akut kontakt døgnet rundt
Opdateret tirsdag den 22. okt. 2024