Elektroporation
Forskning i elektroporation
Elektroporation beskriver anvendelsen af korte elektriske pulse, der skaber midlertidige sprækker i cellemembraner. Kræftceller er særligt følsomme for dette. Elektroporation kan bl.a. anvendes til at øge koncentration af kemoterapi i kræftceller.
Forskning i elektroporation omfatter udvikling af nye metoder og udstyr samt øget forståelse af virkningsmekanismer bag elektroporation og forskellen i respons mellem raske celler og kræftceller.
Elektrokemoterapi
Ved elektrokemoterapi øges effektiviteten af bleomycin over 300 gange, og dermed kan behandlingen anvendes som engangsbehandling af lokale tumorer. Elektrokemoterapi for kutane metastaser anvendes rutinemæssigt i det meste af Europa, og anvendelse til dybere liggende tumorer er under stadig udvikling.
Aktuelt undersøges, om dosis af bleomycin vil kunne halveres uden tab af behandlingseffekt, i et dobbeltblindet, randomiseret klinisk forsøg.
Calcium elektroporation
Hvis calcium kommer ind i kræftceller i høj koncentration, kan det medføre akut celledød. Derfor kombineres calcium injektion med elektroporation (calcium elektroporation), dels med henblik på at opnå respons i de behandlede tumorer, men forskningsmæssigt undersøges også muligheden for anvendelse i kombination med immunterapi.
Elektroporationsforskningen foregår i et tæt internationalt samarbejde, og prof. Julie Gehl var i 2022 formand for en verdenskongres om elektroporation, afholdt i København.
Internationalt samarbejde
International Society for Electroporation-Based Technologies and Treatments (ISEBTT)
EBTT – Electroporation-Based Technologies and Treatments (International Scientific Workshop and Postgraduate Course)
Kontakt
Professor Julie Gehl: kgeh@regionsjaelland.dk
Kontakt
Opdateret torsdag den 11. apr. 2024