Regionalt Videnscenter for Demens samarbejder med de praktiserende læger.
De praktiserende læger gør brug af den specialviden, som teamet har. Det daglige arbejde i Regionalt Videnscenter for Demens er således præget af mange telefonsamtaler med praktiserende læger, der kontakter teamet for råd og vejledning.
Regionalt Videnscenter for Demens har tillige er godt og tæt samarbejde med demenskoordinatorerne i kommunerne. Demenskoordinatorerne bruger Regionalt Videnscenter for Demens meget, - og dette gælder også den anden vej, når Regionalt Videnscenter for Demens har en ny patient i klinikken. Teamet i Regionalt Videnscenter for Demens har en praksis i dagligdagen, så alle patienter, der får diagnosticeret en demenssygdom, får tilbudt besøg af en demenskoordinator.
Der er i dag ansat demenskoordinatorer i samtlige kommuner i Region Sjælland.
Regionalt Videnscenter for Demens samarbejde med Alzheimerforeningen er rigtigt godt og præget af gensidig respekt og tillid.
I forbindelse med borgersager er det Regionalt Videnscenter for Demens' indtryk, at Alzheimerforeningen gør et stort og nyttigt arbejde for den demente borger. Regionalt Videnscenter for Demens har haft flere sager, hvor patienten har ønsket inddragelse af Alzheimerforeningen. Dette har hver gang været i et frugtbart og godt samarbejde mellem Regionalt Videnscenter for Demens og Alzheimerforeningen.
Hvad angår de forskningsmæssige og uddannelsesmæssige funktioner, samarbejder Regionalt Videnscenter for Demens tæt med Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. Dette gælder både samarbejde omkring Dansk Demens Biobank, konkrete grundforskningsprojekter og phd-projekter, samt lægemiddelprojekter og andre projekter finansieret af lægemiddelindustrien.
Personalet i Regionalt Videnscenter for Demens deltager desuden som undervisere og foredragsholdere på kurser og møder afholdt af Nationalt Videnscenter for Demens.