Gå til indhold

Infektionsmedicinsk Ambulatorium

Se kontaktoplysninger
Undersøgelse og behandling af infektionssygdomme. For eksempel hepatitis, HIV og immundefekte sygdomme.
Sygeplejerske der sætter prøveglas i metalholder

Undersøgelse og behandling

I vores ambulatorium, som er tæt tilknyttet afdelingen, tilbyder vi den nødvendige opfølgning på svær sygdom og komplicerede infektioner. Vi har også mulighed for at udrede de ikke-akutte infektionsygdomme, samt finde årsagen til feber eller forhøjede infektionstal. Årsagen er ikke altid en infektion.

Vi håndterer også den specialiserede behandling af hepatitis og andre kroniske virussygdomme. Afdelingen har i de sidste år deltaget i flere internationale kliniske studier af sygdomme og deres behandling - senest i Coronavirus-epidemien.

Dit forløb

Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt for os, du ved, hvad der skal ske, og at du føler dig tryg. Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb. Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.

Mens du venter

Vi har mange patienter til undersøgelse og behandling hver dag. Hvis der kommer alvorligt syge patienter med akut opstået eller livstruende sygdom, kan der opstå ventetid. Så kan vi blive nødt til at rykke vores aftale med dig.

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde de aftalte tider. Er der ventetid i ambulatoriet, informerer vi dig løbende.​​ Mens du venter, kan du tage plads i venteværelset, tage noget at drikke, og bruge vores gæstenet (wifi). Eventuel kode får du udleveret af personalet.

Besøg på sygehuset: Vigtig information

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset.
  • Hjælp med det praktiske.
  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller.
  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.

Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder.
  • Vis hensyn til personalet og andre patienter.
  • Sæt din telefon på lydløs.
  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Medicinsk Afdeling

Infektionsmedicinsk Ambulatorium

Vestermarksvej 13, st. th

4000 Roskilde

Se kort

Kort over Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Åbningstider

Hverdage kl. 9.00-15.00

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 8.00-15.00
Fredag kl. 8.00-14.00