Projekter

Projektleder: Ph.d. studerende Rikke Meier

Projektet fokuserer på at reducere stillesiddende adfærd hos patienter med svær KOL gennem en innovativ intervention baseret på motiverende samtaler, der udføres af sygeplejersker. Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Medicinsk Afdeling og Professionshøjskolen Absalon.

Vejlederteam:

Hovedvejleder: Gitte Bunkenborg, sygeplejefaglig forskningsleder, Kardiologisk Afdeling, SUH & associate professor i klinisk sygepleje ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU

Medvejledere:

• Jesper Frederiksen, Sygeplejefaglig forskningsleder, Medicinsk Afdeling, SUH & Lektor, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU
• Dorthe Gaby Bove, Docent, Professionshøjskolen Absalon, Center for Sygepleje & associate professor RUC, afdeling for mennesker og teknologi
• Mai-Britt Hägi-Pedersen, PhD, Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland

Hvad handler projektet om?
KOL er en alvorlig og progressiv lungesygdom, der ofte resulterer i en betydelig grad af stillesiddende adfærd blandt patienterne, hvilket yderligere kan forværre sygdommens progression og nedsætte livskvaliteten. Patientgruppen lider i dag under mangel på effektive og langtidsholdbare tilbud, da eksisterende interventioner sjældent formår at opnå vedvarende forbedringer. Som svar på denne udfordring har vi udviklet en intervention, der sigter mod at reducere den stillesiddende adfærd og dermed fremme patienternes helbred og generelle velvære.

Projektets opbygning
Projektet er inddelt i tre dele:

• Integrativt Review: Vi samler eksisterende viden om effekten af motiverende samtaler (og lignende interventioner) på ændret sundhedsadfærd hos kronisk syge.
• Feasibility-Studie: Vi udvikler og tester interventionen i praksis for at sikre, at den er gennemførlig og tilpasset patienternes behov.
• Randomiseret Kontrolleret Forsøg (RCT): Vi evaluerer interventionens effekt ved at sammenligne resultater fra patienter, der modtager interventionen, med dem, der får standardbehandling.

Rekruttering
Det randomiserede kontrollerede forsøg omfatter 122 patienter, der rekrutteres fra lungemedicinsk ambulatorium. Patienter over 65 år med KOL kontaktes af mig (Rikke) eller den kliniske sygeplejespecialist (Joan), som introducerer projektet og spørger om interesse for deltagelse. Herefter gennemgås alle in- og eksklusionskriterier for at sikre, at patienten er egnet til at deltage. Inden der indhentes journaloplysninger, skal patienten give informeret samtykke efter at have modtaget både mundtlig og skriftlig information om studiet. Der kan læses mere om selve interventionen i afsnittet om ’Motiverende samtaler til patienter med svær KOL?'.

Målet
Ved at kombinere en personcentreret tilgang med metoder som Fundamentals of Care, motiverende samtaler og kognitiv adfærdsterapi, ønsker projektet at reducere stillesiddende adfærd, forbedre fysisk funktion og forebygge yderligere funktionsnedgang. Målet er at skabe en ny, evidensbaseret plejemodel, der kan implementeres i lungemedicinsk praksis og gøre en reel forskel for patienter med svær KOL.

Projektledere: Frederikke Warming og Celina Hedetoft

PALNEFI (Palliativ Nefrologisk Indsats) er et aktionsforskningsprojekt, der undersøger hvordan palliativ pleje kan integreres bedre for kroniske nefrologiske patienter på tværs af afsnit og faggrupper. Formålet med projektet er at facilitere læring mellem sygeplejefaglige personale og læger gennem samarbejde om perspektiver på palliativ indsats. Gennem denne læringsproces søges det at udvikle viden om, hvordan velfungerende faglige relationer kan skabe et robust grundlag for strategier og redskaber, der understøtter pleje og behandling af kronisk syge nefrologiske patienter i den palliative fase.

Projektet involverer flere nefrologiske afsnit, herunder Nefrologisk Sengeafsnit Roskilde (B72), Nefrologisk Ambulatorium Roskilde (NFA), CAPD Roskilde, Hæmodialysen Nykøbing Falster og Nyre- og PD-ambulatoriet Nykøbing Falster. Disse afsnit er alle en del af Medicinsk Afdeling, Roskilde og deler personale på tværs. Patienter bevæger sig også ofte mellem afsnittene i løbet af deres sygdomsforløb. Ved at inkludere netop disse afsnit har projektet mulighed for at undersøge, hvordan palliative indsatser fungerer i en samlet klinisk kontekst, hvor samarbejde mellem afdelinger og faggrupper er afgørende.

PALNEFI anvender en kvalitativ aktionsforskningstilgang, hvor data er blevet indsamlet gennem to tværfaglige workshops hvor i alt XX personaler har deltaget. Hver workshop har været struktureret ud fra metoden fremtidsværksted hvor deltagerne har været igennem tre faser: kritik-, fantasi- og virkelighedsfasen. Diskussionerne og arbejdet i faserne ved disse workshops er blevet optaget på diktafon, transskriberet og efterfølgende analyseret for at identificere centrale temaer og dynamikker i den palliative indsats.
Forskningsprocessen er tæt integreret med klinisk praksis da medforskere, der er sygeplejersker med særlig interesse for palliation, har spillet en aktiv rolle i projektet. De har deltaget i refleksioner over klinisk praksis, bidraget til planlægningen af workshops og hjulpet med at facilitere diskussionerne ved workshops. Gennem denne samskabende proces har projektet skabt en ramme for at identificere og udvikle konkrete løsninger på udfordringer i den palliative indsats for nefrologiske patienter.

Gennem analyser af de indsamlede data er der identificeret en række mekanismer, der både kan fremme og hindre en velfungerende palliativ indsats i det nefrologiske speciale. Projektet vil fortsætte med at bearbejde de indsamlede data og udvikle strategier, der kan implementeres i de involverede afsnit. På sigt vil resultaterne blive formidlet gennem både nationale og internationale konferencer samt videnskabelige publikationer. PALNEFI har dermed potentiale til at bidrage væsentligt til udviklingen af palliativ pleje inden for nefrologien og skabe bedre patientforløb for en sårbar patientgruppe.

Projektleder:

Camilla Andersen

Tekst kommer

Projektleder: Jesper Frederiksen

Formålet med undersøgelsen er at udforske, hvordan sygeplejeledere forstår og forklarer resultaterne af den nationale undersøgelse om (Missed Nursing Care) MNC, og herfra udfører ledelse, der gør det muligt at udvikle anbefalinger til forbedring i praksis.
Klinisk sygepleje af høj kvalitet er afgørende for at sikre patientsikkerhed og forbedre patientresultater. Når sygepleje ikke udføres, kan det få alvorlige konsekvenser for både patienter, sygeplejersker og sundhedsvæsenet.

I 2022-2023 blev der gennemført en national spørgeskemaundersøgelse til sygeplejersker om MNC i Danmark, hvor i alt 35 hospitaler deltog. I lighed med resultater fra internationale undersøgelser var den hyppigst manglende sygepleje relateret til grundlæggende pleje, såsom mobilisering og stillingsskift, mundpleje, følelsesmæssig støtte og information. Sygeplejerskerne angav at utilstrækkelig bemanding, en uventet stigning i patientvolumen eller skarphed og akutte patientsituationer var de hyppigste årsager til MNC.

Inddragelse af sygeplejeledere for at se og fortolke de nationale resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, kan være med til at placere resultaterne inden for en bredere sundhedsfaglig ramme og forståelse af den organisatoriske kontekst, arbejdsprocesser og udfordringer i sundhedsvæsenet.

Med et kvalitativt studiedesign drøftes resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i fokusgruppeinterviews med ledere af sygepleje på direktør, chef og oversygeplejerske niveau. Data indsamles med henblik på at foretage en refleksiv tematisk analyse (TA), med henblik på at besvare følgende forskningsspørgsmål: Hvordan forstår sygeplejeledere resultaterne af MNC-undersøgelsen? Hvordan udfører sygeplejeledere ledelse for at understøtte FoC i praksis? Hvordan muliggør sygeplejeledere forbedring af FoC i praksis?

Studiet gennemføres i samarbejde med Enhed for klinisk sygeplejeforskning, Aalborg Universitetshospital i perioden 2024-2026

Projektleder:

Tina Bjerre

Tekst kommer

Projektleder: Jesper Frederiksen

Formålet med undersøgelsen er at følge uddannelsesinitiativet omkring erhvervskandidatuddannelse i klinisk sygepleje med særligt understøttede forløb i samarbejde mellem SUH og SDU (TEKS), herunder hvordan det virker i forhold til at etablere tilknytning mellem kommende akademiske sygeplejersker og klinisk arbejde, samt hvordan sygeplejerskerne rustes til at varetage de stigende komplekse sociale og sygeplejefaglige krav, der er på Medicinsk afdeling.

Undersøgelsen har et kvalitativt longitudinalt design, hvor afdelingens sygeplejersker på erhvervskandidatuddannelsens tre planlagte hold af hver fireårs varighed, følges med solo-interviews før, under og efter uddannelsesforløbet, struktureret efter P. Bourdieus teori om kapitaler, og inspireret den livshistoriske interviewmetode. Studiet har den hensigt at producere viden om sammenhænge mellem informanternes socioøkonomiske og sociokulturelle baggrund, livsanskuelse, samt holdning og mening om uddannelsen, og de strategier sygeplejefaglige arbejde.

Undersøgelsesspørgsmålene omfatter: Hvordan virker akademisk uddannelse i kombination med klinisk ansættelse i forhold til afdelingstilknytning? Hvordan påvirkes deltagelse på erhvervskandidatuddannelsen i sygepleje af den enkelte sygeplejerskes baggrund, præferencer og motivation? Hvordan påvirkes deltagelse på erhvervskandidatuddannelsen af det samarbejde med ledere og andre akademiske sygeplejersker som etableres omkring dem? Hvordan styrkes sygeplejerskerne til at varetage de komplekse sociale udfordringer i praksis?

Projektet løber i perioden 2023-2028

Projektledere: Rikke Meier og Joan Bille Lyng Ree

Interventionen består af en times samtale med patienten i eget hjem, hvor sygeplejersken anvender metoder fra kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaler. Formålet er at støtte patienten med svær KOL i at reducere deres stillesiddende adfærd og øge deres aktivitetsniveau ved at arbejde med deres tanker, følelser og motivation.

Kognitiv adfærdsteori (KAT)

KAT er en terapeutisk metode, der fokuserer på sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd. Målet er at hjælpe patienter med at identificere negative tankemønstre og omstrukturere dem til mere realistiske og positive tanker.

KAT beskæftiger sig med tre centrale områder;

1.Automatiske tanker: De tanker, der dukker op i en given situation uden bevidst overvejelse.

2.Tanke-følelse-adfærdsmodel: Hvordan tanker påvirker følelser, og hvordan følelserne påvirker adfærden.

3.Kognitiv omstrukturering: At udfordre og ændre negative og/eller forvrængede tanker.

Motiverende samtaler

Motiverende samtaler er en metode, der fokuserer på at styrke patientens egen motivation til forandring. Sygeplejersken hjælper patienten med at udforske ambivalens og finde deres egen drivkraft til at foretage livsstilsændringer eller andre beslutninger.

De fire fundamentale motivationsprocesser er;

1. At opbygge en tillidsfuld relation, hvor patienten føler sig forstået og respekteret med det formål, at skabe engagement. Processen indebærer refleksiv lytning og åbne spørgsmål fra sygeplejerskens side.
2. At hjælpe patienten med at afklare deres mål og fokus for samtalen. Processen indebærer at patienten understøttes i at finde et afgrænset område at arbejde med, samt en opsummering for at sikre en fælles forståelse mellem patient og sygeplejerske.
3. At sætte lys på patientens egne ønsker og motivation for forandring. Processen indebærer afklaring af patientens ambivalens mellem fordele og ulemper ved forandring, samt en fælles vurdering af parathed til forandring gennem skalaspørgsmål.
4. At udvikle en realistisk plan for forandring og skabe forpligtelse. Processen indebærer en opdeling i små, håndterbare skridt, samt en patientinitieret plan for at opnå det nærmeste mål.

Samtalens struktur

Samtalen tilrettelægges efter ovenstående principper i kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaler og består af følgende struktur;

1. Opbygning af relation og engagement

Sygeplejersken skaber en tryg og tillidsfuld relation. Dernæst bruges refleksiv lytning og åbne spørgsmål for at få patienten til at fortælle om hans oplevelser og udfordringer.

2. Identifikation af tankemønstre

Patienten understøttes i at identificere automatiske tanker, der kan begrænse deres aktivitetsniveau, f.eks. "Jeg kan ikke bevæge mig på grund af min åndenød." Dernæst udforsker patient og sygeplejerske i fællesskab, hvordan disse tanker påvirker patientens følelser og adfærd.

3. Frembringelse af forandringsudsagn

Patientens ønsker og grunde til forandring undersøges. Der bruges skalaspørgsmål og spørges ind til ambivalens i forhold til en eventuel adfærdsændring.

4. Kognitiv omstrukturering

Sammen undersøger sygeplejersken og patienten, hvordan patienten kan finde alternative, konstruktive tanker. Sygeplejersken kan i den proces komme med konkrete forslag til, hvordan små ændringer måske kan gøre en forskel.

5. Planlægning af små skridt

Samtalen afsluttes efter at sygeplejerske og patient sammen har lavet en realistisk plan. Planen bør bestå af små, opnåelige mål, f.eks. at stå op i 5 minutter hver time eller tage en lille tur i hjemmet hver dag.

Projektleder: Jesper Frederiksen

Formålet er at evaluere et tiltag iværksat for nyansatte sygeplejersker ved Medicinsk afdeling Roskilde, Medicinsk afdeling Køge og Neurologisk afdeling, hvor et kursusforløb med to hele undervisningsdage og to opfølgende eftermiddage over en periode på ca. 3 måneder, indgik for at tilknytte nyansatte sygeplejersker til et professionelt netværk i arbejdstiden.

Evalueringen har fokus på indholdselementer og generel opfyldelse af formål. Den blev gennemført på tre forløb i 2023 og 2024. Den bestod af en summativ evaluering med et mindre individuelt survey der blev gennemført to gange og en formativ evaluering, der blev foretaget som afslutning på forløbet, som et fokusgruppeinterview på de forskellige afsnit/afdelinger ved hver matrikel med 2-8 deltagere af ca. 1 t.’s varighed.
Data fra evaluering indgik i afrapportering til styregruppe mhp. justering af forløbet fra gang til gang. Ved gennemførsel af interviews blev samtykke indhentet til at data kunne anvendes til videre bearbejdning end evaluering i psudoanonymiseret form, uagtet at der er tale om et kvalitetsudviklingsprojekt.
Efterfølgende er data fra interviews anvendt til at forskningsgruppen har øvet tematisk analyse (TA), og denne analyse indgår som grundlag for videre formidling.
Projektet løber i perioden 2023-2025