Gå til indhold

Forskningskompetenceudvikling

Se kontaktoplysninger
Her kan du se læse om vores forskningskompetenceudvikling af medarbejdere

Til programmet er etableret forskningskompetenceudvikling undervisning og aktiviteter for hele forskningsgruppen.

Aktiviteterne faciliteres af forskningsleder/lektor, og skal sikre forskningskvalificeringen.

Ved den målrettede forskningskompetencestøtte for medarbejdere, der indgår i projekterne, finder undervisning sted i generiske forskningsfaglige emner vedr. forskning, projektledelse, metodelære og formidling.

Forskningsstøtten gennemføres dels ved en månedlig mødedag for kliniske specialister, et årligt heldagsmøde og to eftermiddagsmøder i det sygeplejefaglige forskningsråd (SFF), samt ved tilbud om individuel sparring mellem forskningsleder og projektledere.

I samarbejde med forskningsleder/lektor ved kardiologisk afdeling og ved hæmatologisk afdeling, afholdes i tillæg et eftermiddagsmøde med navnet ’Akademisk sygeplejeklynge” (ca. 1 gang pr. måned), hvortil de kliniske specialister og erhvervskandidater inviteres. Formålet er at kunne få sparring på projekter og opgaver, samt drøfte generiske spørgsmål omkring F&U.

Deltagelse ved såvel internt årligt symposium, samt ved nationale og internationale konferencer, samt med artikelskrivning og publicering indgår ligeledes som en vigtig del af forskningskompetenceudviklingen.

De ph.d.-studerende har derudover egne seminarer ca. hver 6 uge, samt følger de obligatoriske ph.d.-kurser ved universiteterne.