Gå til indhold

Forskning

Læs om vores forskning, som spænder vidt fra forskning i donor helbred og bloddonation, til generel forskning i helbred, analyser og komponent behandling.

I Klinisk Immunologisk Afdeling, Vævs- og Transfusionscenter leverer vi blod og vævskomponenter, analyseresultater og klinisk vejledning i patientbehandling indenfor det immunologiske og transfusionsmedicinske område. Vi skylder en stor tak til de mange frivillige donorer, som hver dag hjælper os til at må vores mål om at levere produkter til patientbehandling. Forskningen i Klinisk Immunologi i Region Sjælland spænder derfor vidt fra forskning i donor helbred, om det er sundt at donere blod til generel forskning i helbred, forbedrede analyser og komponent behandlinger.

National forskning

Afdelingen er og har været central for opbygning af store nationale forskningskohorter blandt andet Det Danske Bloddonorstudie (Dansk Bloddonor Biobank) som er støttet af Regionernes Bio- og Genom Bank. Vi har gennem omfattende genotypering af Det Danske Bloddonorstudie og samarbejdende kohorter etableret Danmarks største genetiske epidemiologiske forskningskohorte på over en halv million danskere. I denne kohorte bidrager vi aktivt til forskning i donor helbred, transfusionsoverførbare sygdomme, generelt helbred, sygdomsudvikling og effekt af behandlinger med henblik på udvikling af det man kalder personlig eller individualiseret medicin.

Udover den genetisk epidemiologiske forskning driver afdelingen også forsknings og udviklingsprojekter indenfor stamceller, immunologi og diagnostiske analysemetoder.

Akademiske samarbejder

Afdelingen er aktiv i flere akademiske samarbejder både nationalt og internationalt. Vi deltager i flere Clinical Academic Groups herunder bl.a. CAG-ROAD til forskning i gigtsygdomme og CAG-LOINFLAM til forskning i betændelsesrelaterede sygdomme. Derudover har vi tætte samarbejder med adskillige internationalt anerkendte forskningsmiljøer indenfor genetik og epidemiologi.  

Afdelingen har en stor gruppe af forskningsansatte herunder en professor, en forskningskonsulent og flere post.doc’s og ph.d. studerende. Der er etableret en fast forskningsinfrastruktur både i afdelingen og også nationalt og internationalt, som sikrer samarbejde på tværs af forskningsområder og facilitering af fremdrift i projekter. Afdelingen producerer hvert år 40-50 videnskabelige artikler.

Hvis du er interesseret i forskning indenfor personlig medicin, epidemiologi, genetik og/eller immunologi kan du henvende dig til forskningens kontaktpersoner angivet nedenfor.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores forskning.

Kontakt

Professor Ole Birger Vesterager Pedersen
olbp@regionsjaelland.dk
Tlf: 56 51 22 92

Forskningskonsulent Thorsten Brodersen
thobr@regionsjaelland.dk 
Tlf: 56 51 22 77