Gå til indhold

Laktosebelastning

Se kontaktoplysninger
Mistænker din læge at du er intolerant over for laktose? Find information om undersøgelse for laktosebelastning.

Download vejledningen om at få lavet en laktosebelastning

Formål

Undersøgelsen skal vise din krops evne til at spalte mælkesukker (laktose) i tarmen. Hvis kroppen mangler enzymet laktase, kan det betyde at du har nedsat optagelse af mælkesukker (findes i mælkeprodukter).

Tid og sted

Tidsbestilling

Du skal booke tid til din undersøgelse på Sjællands Universitetshospital Køge. Benyt denne side www.blodproever.dk.

Hvor foregår undersøgelsen

Du kan få udført undersøgelsen på Klinisk Biokemisk afdeling i Køge.

Forberedelse

Du skal faste op til undersøgelsen. Derfor skal du være opmærksom på disse punkter indenfor de seneste 8 timer:

  • Du må gerne indtage livsvigtig medicin som sædvanlig, med mindre andet er aftalt med lægen.
  • Du må gerne drikke 1-2 glas vand.
  • Du må ikke ryge eller benytte nikotinplaster.
  • Du må ikke spise eller tygge tyggegummi.
  • Du må ikke drikke saft, kaffe, the, alkohol eller lignende.

Undersøgelsen

Først tager vi en blodprøve i dit øre. Blodprøven skal vise dit blodsukkerniveau ved faste. Hvis dit blodsukkerniveau er for højt, kan vi ikke gennemføre undersøgelsen og må afbryde denne. Dette svar sender vi til den læge, som har bestilt undersøgelsen.

Er dit blodsukkerniveau normalt, skal du drikke en opløsning af mælkesukker. Derefter tager vi blodprøver i dit øre på nogle faste minuttal. I de ca. 2 timer undersøgelsen varer må du ikke:

  • Spise, drikke, ryge eller sove.
  • Bevæge dig rundt. Du skal holde dig i ro, og må for eksempel ikke forlade afdelingen for at gå en tur.

Medbring gerne noget læsestof eller lignende til ventetiden.

Bivirkninger

Når du har drukket mælkesukkeropløsningen, kan du føle ubehag i form af kvalme og rumlen i maven, eventuelt diaré. Dette er ufarligt og helt normalt.

Kan jeg stole på resultatet

Det er vigtigt, at du overholder anvisningerne for undersøgelsen. Hvis du ikke har fastet i 8 timer op til undersøgelsen, eller har spist og drukket i løbet af undersøgelsen, er resultatet af undersøgelsen ikke pålideligt.

Svar på undersøgelsen

Resultatet af undersøgelsen sender vi til den læge, som har henvist dig. Aftal med lægen, hvordan og hvornår du får svar på prøven. Efter laboratoriets analysetid vil du normalt kunne finde dit prøvesvar på Sundhed.dk.

Køge

Adresse

Sjællands Universitetshospital

Klinisk Biokemisk Afdeling

Grøn Fløj L

Lykkebækvej 1, 0. etage

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Åbningstider

Mandag, tirsdag og onsdag klokken 7.15 - 14.30
Torsdag klokken 7.15 - 18.00
Fredag klokken 7.15 - 14.00

Weekend og helligdage: Lukket

Ring til os

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag
klokken 9.00 - 15.00
Fredag klokken 9.00 - 14.00

Skriv til os

Øvrig information

Blodprøver, målinger af hjertets aktivitet (EKG) og analyser af blod og kropsvæsker.

Roskilde

Adresse

Sjællands Universitetshospital

Klinisk Biokemisk Afdeling

Opgang A

Sygehusvej 10, 1. Etage

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Åbningstider

Mandag​, tirsdag og onsdag klokken 7.10-14.30
Torsdag klokken 7.10-18.00
Fredag klokken 7.10-14.00

Ring til os

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag
klokken 9.00 - 15.00
Fredag klokken 9.00 - 14.00

Ring til os