Gå til indhold

Måling af calprotectin i afføring

Se kontaktoplysninger
Ved mistanke om en betændelse i mavetarm-kanalen, kan din læge henvise dig til en måling af calprotectin i din afføring. Læs om undersøgelsen.

Download vejledningen til måling af Calprotectin i afføringen.

Formål

Calprotectin er et protein i afføringen. Vi måler det ved undersøgelse af mavesmerter og diarré. En høj Calprotectin tyder på at der er betændelse et sted i mavetarm-kanalen. For eksempel hvis du har en kronisk betændelsestilstand i tarmen.

Det er vigtigt at du følger retningslinjerne, så resultatet bliver pålideligt.

Forberedelse

Du må spise og drikke som du plejer og indtage din sædvanlige medicin. I 48 timer inden opsamlingen må du ikke indtage afføringsmiddel af nogen art (heller ikke hørfrø, Mikrolax, parafinolie eller amerikansk olie) eller fordøjelses-enzymer (som f.eks. Pancreas, Pankreatin eller Pankreon) med mindre du har aftalt med din læge, at du skal tage det under opsamlingen.

Det skal du bruge

Papkapsel, prøveglas, transportbeholder og prøvetagningsblanket udleveret af lægen eller ambulatoriet.

Sådan gør du

Udfør opsamlingen om morgenen.

OBS: Afføringen må ikke være blandet med urin.

  1. Læg den udleverede papkapsel i bunden af toilettet.
  2. Med skeen fra prøveglasset tager du afføring svarende til størrelsen på en valnød.
    Det er vigtigt, at du ikke fylder glasset for meget.
  3. Skru låget helt til.
  4. Skriv dato på prøvetagningsblanketten.
  5. Sæt en stregkodeetiket på prøveglasset.
  6. Læg prøveglasset med stregkodeetiketten i den grå transportbeholder og luk den.
  7. Læg transportbeholderen samt prøvetagningsblanketten i den udleverede kuvert

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til opsamlingen skal du kontakte din læge eller det ambulatorium, hvor du er tilknyttet.

Aflevering af afføringsprøven

Personligt

Du kan aflevere kuverten i de klinisk biokemiske ambulatorier på regionens sygehuse, sundhedscentre, akut- og sundhedshuse samt
bylaboratorier.

Åbningstider

Find en oversigt over mulige prøvetagningssteder med åbningstider, adresser og telefonnumre.

PostNord

Du kan også sende kuverten med PostNord, hvor porto er betalt. Kuverten skal du sende fra dit lokale posthus eller postbutik.

Svar på undersøgelsen

Resultaterne af undersøgelsen sender vi til den læge, som har henvist dig. Aftal med lægen, hvordan og hvornår du får svar på prøverne. Efter laboratoriets analysetid vil du normalt kunne finde dit prøvesvar på Sundhed.dk.

Køge

Adresse

Sjællands Universitetshospital

Klinisk Biokemisk Afdeling

Grøn Fløj L

Lykkebækvej 1, 0. etage

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Åbningstider

Mandag, tirsdag og onsdag klokken 7.15 - 14.30
Torsdag klokken 7.15 - 18.00
Fredag klokken 7.15 - 14.00

Weekend og helligdage: Lukket

Ring til os

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag
klokken 9.00 - 15.00
Fredag klokken 9.00 - 14.00

Skriv til os

Øvrig information

Blodprøver, målinger af hjertets aktivitet (EKG) og analyser af blod og kropsvæsker.

Roskilde

Adresse

Sjællands Universitetshospital

Klinisk Biokemisk Afdeling

Opgang A

Sygehusvej 10, 1. Etage

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Åbningstider

Mandag​, tirsdag og onsdag klokken 7.10-14.30
Torsdag klokken 7.10-18.00
Fredag klokken 7.10-14.00

Ring til os

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag
klokken 9.00 - 15.00
Fredag klokken 9.00 - 14.00

Ring til os