Gå til indhold

Klinisk Biokemisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital er en højt specialiseret afdeling med udførelse af mange forskellige analyser inden for kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske analysemetoder på alle biologiske væsker.

Vi er med i stort set alle patientforløb – det gælder både kortvarige hos praktiserende læger og komplicerede hospitalsindlæggelser og på mange af de patienter, tager vi også blodprøverne og EKG.

Nogle af de sjældne analyser sendes til analysering på andre laboratorier i Danmark, ligesom afdelingen modtager specielle prøver til analyse fra andre laboratorier.

Vores kerneopgave:

Klinisk Biokemisk Afdeling bidrager til det gode patientforløb ved at sikre det rette prøvesvar af den rette kvalitet til den rette tid samt forskning, udvikling og uddannelse der understøtter dette.

Analyser

Klinisk Biokemisk Afdeling udfører mange forskellige analyser inden for kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske analysemetoder på alle biologiske væsker.

Vi er et offentligt laboratorium, der sørger for analyser osv. til alle de rekvirenter/Sundhedsaktører, der har en eller anden form for overenskomst med det offentlige – typisk regionerne.

Vi sælger ikke vores ydelser med mindre, det er en aktør, der har en aftale om sundhedsydelser med det offentlige, så som privathospitaler.