Projekter i afdelingen
Igangværende projekter
Personer der har eller har haft lunge-emboli har efterfølgende øget hyppighed af åndenød, men om dette har betydning for udvikling af kroniske lungesygdomme som astma og KOL er uklart.
Formålet med dette projekt er, at afklare om lungeemboli og/eller dyb venøs trombose (=venøs tromboembolisk sygdom) har indflydelse på udvikling af astma eller KOL i den almindelige danske befolkning.
Vi undersøger
1) hvorvidt personer med venøs tromboembolisk sygdom adskiller sig fra kontroller med hensyn til forekomst af åndenød og nedsat lungefunktion ved at anvende data fra 20.000 personer fra Næstvedundersøgelsen.
2) om personer med venøs tromboembolisk sygdom adskiller sig fra kontroller med hensyn til risiko for astma eller KOL i Næstvedundersøgelsen. Astma, KOL og venøs tromboembolisk sygdom defineres på basis af spørgeskemadata, resultater fra lungefunktionsundersøgelse og diagnoser indhentet fra Landspatientregistret.
Ny viden
Sammenhængen i mellem venøs tromboembolisk sygdom og kroniske lungesygdomme som astma og KOL er aldrig blevet undersøgt ved hjælp af en befolkningsundersøgelse af samme størrelse, som foreslået i det nærværende studie. Kombinationen af data fra Næstvedundersøgelsen og Landspatientregistret giver en international enestående mulighed for at teste om venøs tromboembolisk sygdom spiller en væsentlig rolle i udvikling af astma og KOL.
Betydning
Undersøgelsen kan identificere en ny underliggende sygdomsmekanisme for astma og/eller KOL.
Kontaktpersoner:
Kristin Felicia Nilausen, ph.d., kemiker Morten Dahl, professor, overlæge
Mange millioner verden over lider at kroniske lungesygdomme som astma og KOL. I 2016 var KOL den 3. største dødsårsag i verden og i løbet af de næste 20 år forventer WHO at KOL bliver et endnu større globalt helbredsproblem. Denne stigning i kroniske lungesygdomme kan kun ændres hvis der bliver handlet og sat ind over for risikofaktorerne. Fedme er samtidigt også et stigende problem i verden med store konsekvenser for folkesundheden. Fedme og overvægt kan forårsage mange følgesygdomme heriblandt KOL og andre typer af lungesygdom. Gennem dette projekt afdækkes sammenhængen mellem BMI og rygning på risikoen for udvikling af lungesygdomme. Dermed kan projektet sikre mere viden og bedre muligheder for at knække den stigende kurve af patienter med alvorlige lungesygdomme.
Ny viden
Den synergetiske effekt, rygning og overvægt potentielt kan have på lungesygdom, er svær at undersøge i kliniske forsøg, da det ville tage årtier og etisk er uforsvarligt. Mendelsk randomisering giver en enestående mulighed for at se på overvægt og rygnings effekt sammen, uden resultatet bliver forstyrret af andre faktorer, faktorer som ikke har direkte effekt på lungesygdom og som normalt kan forstyrre billedet i almindelige observations studier. Til trods for det, har mendelsk randomisering aldrig før været brugt til at undersøge den kombinerede effekt af rygning og overvægt. Det Mendelske Randomiserings design og den høje datakvalitet fra Østerbro- og Herlev/Østerbroundersøgelsen, giver en enestående mulighed for at undersøge risikofaktorer for lunge sygdom og dermed forbedre risiko og prognose vurderingen til gavn for den enkelte patient både i Danmark og internationalt.
Kontaktpersoner:
Heidi Mikkelsen, phd studerende, molekylærbiolog Morten Dahl, overlæge, professor
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en kronisk lungesygdom, der er karakteriseret ved kronisk inflammation og akutte forværringer. Aktuelt har 9%-10% blandt voksne i verdensbefolkningen KOL. Statin lægemidler, der sænker niveauet af LDL-kolesterol i blodet, har vist sig at nedsætte antal og sværhedsgrad af indlæggelser og forværring af KOL, samt at øge lungefunktionen og træningskapaciteten hos individer med en KOL diagnose. Det er dog uklart, hvorvidt forhøjede niveauer af LDL-kolesterol i blodet har en modsatrettet effekt og øger risikoen for at udvikle KOL eller forværrer sværhedsgraden af sygdommen. Tidligere studier har tilskrevet statiners effekt på KOL til statiners andre virkningsmekanismer, som medicinens evne til at reducere inflammation og oxidation i kroppen. Hvorvidt forhøjede niveauer af LDL-kolesterol forværrer KOL er dog aldrig blevet undersøgt, hvorfor studiet kan være med til at identificere nye underliggende sygdomsmekanismer bag udvikling af KOL. Dette er essentielt for at kunne iværksætte konkret forebyggelse og forbedre prognosen for den enkelte patient både i Danmark og internationalt. Da forekomsten af både KOL og forhøjet kolesterol er fortsat stigende, er det vigtigt at forskning på området igangsættes hurtigt og effektivt.
Mendelsk randomisering er en metode til at undersøge årsagssammenhæng, hvilket kan være en udfordring i klassiske observationelle studier. Mendelsk randomisering giver en enestående mulighed for at undersøge LDL-kolesterols effekt på KOL uden at resultaterne bliver forstyrret af andre faktorer såsom livsstilssygdomme og aktivitetsniveau. Sammenholdt med den høje datakvalitet fra Herlev Østerbroundersøgelsen opnås resultater med formidabel power og kvalitet. Da data fra Herlev Østerbroundersøgelsen og Danmarks Statistik allerede er tilgængelige, kan det statistiske arbejde hurtigt igangsættes og resultater implementeres.
Vi ønsker at teste følgende hypoteser:
1) Hvorvidt individer med observeret forhøjet LDL-kolesterol har øget forekomst, dødelighed og sværhedsgrad af KOL sammenlignet med individer med lavere niveauer af LDL-kolesterol i befolkningsundersøgelsen Herlev Østerbroundersøgelsen.
2) Hvorvidt individer med genetisk forhøjet LDL-kolesterol (herunder familiær hyperkolesterolæmi, en arvelig sygdom, hvor niveauet af LDL-kolesterol i blodet er forhøjet) har øget forekomst, dødelighed og sværhedsgrad af KOL sammenlignet med individer med genetisk lavere niveauer af LDL-kolesterol i befolkningsundersøgelsen Herlev Østerbro-undersøgelsen ved hjælp af Mendelsk randomiserings studiedesign.
3) Hvorvidt individer med familiær hyperkolesterolæmi har øget risiko for forværring eller død på grund af KOL i den samlede danske befolkning ved hjælp af dataudtræk fra Danmarks Statistik.
Kontaktpersoner:
Josefine Freyberg Justesen, phd studerende, læge Morten Dahl, overlæge, professor
Baggrund, formål og metode
Sammenhængen i mellem alpha-1 antitrypsin mangel og risiko for hjertekarsygdom er kontroversiel. Formålet med dette projekt er at afklare, om alpha-1 antitrypsin mangel har indflydelse på udvikling af hjertekarsygdom.
Vi undersøger
1) hvorvidt personer med alpha-1 antitrypsin mangel adskiller sig fra kontroller med hensyn til plasma lipid niveau, blodtryksniveau og forekomst af kardiovaskulær sygdom ved at anvende to uafhængige patientkohorter fra hhv HerlevØsterbroundersøgesen og det Danske Alfa1 register.
2) om personer med alpha-1 antitrypsin mangel adskiller sig fra kontroller med hensyn til risiko for fremtidig hjertekarsygdom i et nationalt kohortestudie af 7,5 millioner danskere.
Ny viden
Sammenhængen i mellem alpha-1 antitrypsin mangel og kardiovaskulær sygdom er aldrig blevet undersøgt ved hjælp af registerdata af samme størrelse, som foreslået i det nærværende studie. Det landsdækkende kohortedesign og den høje datakvalitet hos
Danmarks Statistik giver en internationalt enestående mulighed for at teste om alpha-1 antitrypsin mangel spiller en væsentlig rolle i udvikling af hjertekarsygdom.
Betydning
Undersøgelsen kan identificere en ny underliggende sygdomsmekanisme, der hæmmer eller fremmer udvikling af kardiovaskulær sygdom.
Kontaktpersoner:
Sine Voss Winther, phd, læge Morten Dahl, overlæge, professor
Forskningsområder
Omhandler både klinisk relaterede og mere basalvidenskabelige undersøgelser af regulerende mekanismer i immunforsvaret. Disse studier har betydning for en bedre forståelse af mange forskellige immunrelaterede sygdomme.
Undersøgelser af de molekylære og cellulære mekanismer der modulerer kvindens immunsystem ved kontakten med det delvist vævsfremmede foster under en graviditet. En dysfunktion af disse mekanismer kan have betydning for udvikling af præeklampsi (svangerskabsforgiftning), gentagne spontane aborter og succes ved fertilitetsbehandling.
Ofte er der immunceller i mikromiljøet omkring en kræfttumor, og de besidder anti-tumoraktivitet. Denne aktivitet nedreguleres ofte af signaler fra tumoren, hvilket kan føre til en dårligere prognose for patienten. Vi forsøger at klarlægge specifikke mekanismer, der medfører, at canceren undviger kroppens immunrespons (såkaldt "tumor escape").
I en række forskningsprojekter undersøger vi betydningen af immunreguleringen og immunsystemets respons mod kræftcellerne i kræftknuden. Resultater fra disse undersøgelser kan få betydning for forbedringer af de diagnostiske muligheder og for cancerimmunterapibehandling.
Vi udvikler og opsætter egne molekylærbiologiske metoder til klinisk diagnostik og diverse forskningsopgaver. Vi har fokus på Next Generation Sequencing (NGS), digitale PCR-teknikker og bioinformatik.
'Big Data'.Vi udforsker brugen af store mængder af klinisk-biokemiske data i forskningsprojekter for at opnå yderligere indsigt i biomedicinske sygdomsprocesser og forbedring af diagnostik.
Vi udnytter de helt særlige muligheder for medicinsk forskning, vi har ved at være en del af en klinisk laboratorieafdeling, hvor vi har daglig kontakt til mange forskellige kliniske hospitalsafdelinger.
Samtidig har vi gode kontakter til andre kliniske laboratorier og basalforskningslaboratorier på nationale og internationale universiteter.
Afdelingen udfører både basalforskning med klinisk relevans, og kliniske studier baseret på prøvemateriale fra grupper af patienter, hvor laboratorieanalyser sammenholdes med kliniske data.
I det langsigtede perspektiv er formålet med forskningen at kunne forbedre mulighederne for tidlig diagnose ved visse sygdomme, samt forbedre behandlingsmulighederne.
Vi udforsker genetiske og biokemiske risikofaktorer og deres interaktion med miljømæssige faktorer i patogenese og forløb af store folkesygdomme inden for lungemedicin, kardiologi og cancer.
Metodemæssigt anvender vi store befolkningsundersøgelser som Herlev/Østerbroundersøgelsen, Næstvedundersøgelsen og Østerbroundersøgelsen, samt data fra hele Danmarks befolkning via Danmarks Statistik til klassiske epidemiologiske kohortestudier, humane studier med molekylærgenetik og mendelske randomiseringsstudier. Vi har ved hjælp af disse materialer de sidste 20 år publiceret forskning på højt internationalt niveau.
Forskningsgruppen samarbejder med DNA forskningsgruppen ved Klinisk biokemisk afdeling, Herlev/Gentofte Hospital og Klinisk biokemisk afdeling, Rigshospitalet, der mødes hver 14. dag.
Forskningsansvarlige og forskningsledere
Professor, overlæge, ph.d., dr. med. Morten Dahl, Køge
Professor, overlæge, ph.d., dr. med. Thomas Hviid, Roskilde
Forskningsaktive
Postdoc, ph.d., cand.scient. Nanna Heldager Pedersen, Roskilde
Mail: njorg@regionsjaelland.dk
Forsker, ph.d., afdelingslæge Sarah Caroline Weisenfeldt Marott, Køge
Mail: sacm@regionsjaelland.dk
Forsker, ph.d., cand.scient. Eskild Morten Landt, Køge
Mail: eskl@regionsjaelland.dk
Forsker, ph.d., læge Sine Voss Winther, Køge Mail: sivw@regionsjaelland.dk
Forsker, ph.d., kemiker Kristin Felicia Nilausen, Køge
Mail: krfn@regionsjaelland.dk
Forsker, ph.d., læge Maren Weischer, Roskilde
Mail: mwei@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU), læge Hiba Iraqi Møller, Roskilde
Mail: hii@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU), læge Lærke H. Juul Andersen, Roskilde
Mail: laea@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU), læge Josefine Freyberg Justesen, Køge
Mail: josje@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) molekylærbiolog Heidi Mikkelsen, Køge
Mail: hmikk@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) Ida C. Püschl, (primært Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling) Roskilde
Mail: icp@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) Agata Beczec, (primært Neurologisk Afdeling) Roskilde
Mail: abecz@regionsjaelland.dk
Kandidatspecialestuderende (DTU) Nicklas Boye Jørgensen, Roskilde
Mail: nickjo@regionsjaelland.dk
Bioanalytiker/Projektspecialist Jane Hansen Damm, Roskilde
- Biokemiske og proteinkemiske laboratoriemetoder
- Cellebiologiske laboratoriemetoder, herunder flowcytometri
- Cellekulturstudier
- Forskningsmetoder inden for biobankdata, registerdata og ”Big Data”- forskningsmetoder inden for genetisk epidemiologi
- Kliniske case-control-studier og kohorte-studier, specielt med inddragelse af laboratorieanalyser og -forsøg
- Molekylærbiologiske laboratoriemetoder (NGS, PCR-teknikker, genekspression etc)
- Studier i dyremodeller
Center for Immunregulering og Reproduktionsimmunologi (CIRRI) er et forskningsafsnit på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Center for Immunregulering og Reproduktionsimmunologi samt Klinisk Molekylærbiologisk Enhed er placeret under Klinisk Biokemisk Forskningsenhed.
Kontaktpersoner
Professor, overlæge, ph.d., dr.med. Morten Dahl, Køge
Tlf. +45 47 32 55 45 / +45 27 15 07 52
Mail: modah@regionsjaelland.dk Morten Dahl, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Professor, overlæge, ph.d., dr.med. Thomas Hviid, Roskilde
Tlf. +45 47 32 56 22 / +45 23 32 77 45
Mail: tvh@regionsjaelland.dk Thomas Vauvert F. Hviid, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Forsker, ph.d. Eskild Morten Landt, Køge
Tel. +45 47 32 55 24
Mail: eskl@regionsjaelland.dk
Postdoc, ph.d., cand.scient. Nanna Heldager Pedersen, Roskilde
Tel. +45 47 32 56 90
Mail: njorg@regionsjaelland.dk
Forskningsaktive
Postdoc, ph.d., cand.scient. Nanna Heldager Pedersen, Roskilde
Mail: njorg@regionsjaelland.dk
Forsker, ph.d., afdelingslæge Sarah Caroline Weisenfeldt Marott, Køge
Mail: sacm@regionsjaelland.dk
Forsker, ph.d., cand.scient. Eskild Morten Landt, Køge
Mail: eskl@regionsjaelland.dk
Forsker, ph.d., læge Maren Weischer, Roskilde
Mail: mwei@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU), læge Hiba Iraqi Møller, Roskilde
Mail: hii@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU), læge Lærke H. Juul Andersen, Roskilde
Mail: laea@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) læge Josefine Freyberg Justesen, Køge
Mail: josje@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) kemiker Kristin Felicia Nilausen, Køge
Mail: krfn@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) molekylærbiolog Heidi Mikkelsen, Køge
Mail: hmikk@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) læge Sine Voss Winther, Køge
Mail: sivw@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) Ida C. Püschl, (primært Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling) Roskilde
Mail: icp@regionsjaelland.dk
Ph.d.-studerende (SUND KU) Agata Beczec, (primært Neurologisk Afdeling) Roskilde
Mail: abecz@regionsjaelland.dk
Kandidatspecialestuderende (DTU) Nicklas Boye Jørgensen, Roskilde
Mail: nickjo@regionsjaelland.dk
Opdateret torsdag den 27. feb. 2025