Projekter i afdelingen

Igangværende projekter

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en kronisk lungesygdom, der er karakteriseret ved kronisk inflammation og akutte forværringer. Aktuelt har 9%-10% blandt voksne i verdensbefolkningen KOL. Statin lægemidler, der sænker niveauet af LDL-kolesterol i blodet, har vist sig at nedsætte antal og sværhedsgrad af indlæggelser og forværring af KOL, samt at øge lungefunktionen og træningskapaciteten hos individer med en KOL diagnose. Det er dog uklart, hvorvidt forhøjede niveauer af LDL-kolesterol i blodet har en modsatrettet effekt og øger risikoen for at udvikle KOL eller forværrer sværhedsgraden af sygdommen. Tidligere studier har tilskrevet statiners effekt på KOL til statiners andre virkningsmekanismer, som medicinens evne til at reducere inflammation og oxidation i kroppen. Hvorvidt forhøjede niveauer af LDL-kolesterol forværrer KOL er dog aldrig blevet undersøgt, hvorfor studiet kan være med til at identificere nye underliggende sygdomsmekanismer bag udvikling af KOL. Dette er essentielt for at kunne iværksætte konkret forebyggelse og forbedre prognosen for den enkelte patient både i Danmark og internationalt. Da forekomsten af både KOL og forhøjet kolesterol er fortsat stigende, er det vigtigt at forskning på området igangsættes hurtigt og effektivt.

Mendelsk randomisering er en metode til at undersøge årsagssammenhæng, hvilket kan være en udfordring i klassiske observationelle studier. Mendelsk randomisering giver en enestående mulighed for at undersøge LDL-kolesterols effekt på KOL uden at resultaterne bliver forstyrret af andre faktorer såsom livsstilssygdomme og aktivitetsniveau. Sammenholdt med den høje datakvalitet fra Herlev Østerbroundersøgelsen opnås resultater med formidabel power og kvalitet. Da data fra Herlev Østerbroundersøgelsen og Danmarks Statistik allerede er tilgængelige, kan det statistiske arbejde hurtigt igangsættes og resultater implementeres.

Vi ønsker at teste følgende hypoteser:
1) Hvorvidt individer med observeret forhøjet LDL-kolesterol har øget forekomst, dødelighed og sværhedsgrad af KOL sammenlignet med individer med lavere niveauer af LDL-kolesterol i befolkningsundersøgelsen Herlev Østerbroundersøgelsen.

2) Hvorvidt individer med genetisk forhøjet LDL-kolesterol (herunder familiær hyperkolesterolæmi, en arvelig sygdom, hvor niveauet af LDL-kolesterol i blodet er forhøjet) har øget forekomst, dødelighed og sværhedsgrad af KOL sammenlignet med individer med genetisk lavere niveauer af LDL-kolesterol i befolkningsundersøgelsen Herlev Østerbro-undersøgelsen ved hjælp af Mendelsk randomiserings studiedesign.

3) Hvorvidt individer med familiær hyperkolesterolæmi har øget risiko for forværring eller død på grund af KOL i den samlede danske befolkning ved hjælp af dataudtræk fra Danmarks Statistik.

Kontaktpersoner:
Josefine Freyberg Justesen, phd studerende, læge Morten Dahl, overlæge, professor

Baggrund for projektet:

Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) og væksthæmning af fosteret er begge hyppige graviditetskomplikationer, hvor præeklampsi påvirker 3-5% og væksthæmning omtrent 8% af alle gravide. Svangerskabsforgiftning er defineret som et nyopstået forhøjet blodtryk hos den gravide ledsaget af symptomer eller påvirkede biokemiske målinger, der er specifikke for et eller flere organer, især nyrerne og leveren. Væksthæmning af fostre omfatter et foster, der ikke har opnået sit genetiske vækstpotentiale. Fosteret kan være for lille med påvirket forsyning af både ilt og næringsstoffer. Begge tilstande er verden over nogle af de hyppigste årsager til fosterdød og sygdom tidligt i barndommen eller senere i voksenlivet. Hvis overset og dermed ubehandlet, kan begge tilstande progrediere til livsfarlige komplikationer. Der findes ingen specifik medicinsk behandling og sygdomsmekanismerne er endnu uklare. Resultater fra nyere studier tyder dog på, at en dysfunktionel moderkage er vigtig i udviklingen af begge tilstande, hvor en suboptimal interaktion mellem den gravides immunceller i livmoderen og fostercellerne er én af kilderne.

Formål og perspektiv:

Vores primære hypotese er, at en grundig undersøgelse af moderkagen er fundamental for forståelsen af sygdomsmekanismerne ved både svangerskabsforgiftning og væksthæmning af fosteret. Dette vil endvidere bane vejen for at identificere relevante proteiner med potentiale for at kunne anvendes som biomarkører til tidlig opsporing af svangerskabsforgiftning og væksthæmning. Biomarkører med valid diagnostisk værdi vil udgøre en betydelig støtte i klinikken og ikke mindst sikre tryggere graviditetsforløb, da muligheden for tidlig intervention vil blive styrket.

Studiedesign:

Studiet er fra et internationalt perspektiv et unikt studie baseret på en biobank med prøver fra gravide kvinder og specielt moderkagebiopsier taget henholdsvis tidligt i graviditeten (graviditetsuge 12-14) og for en række graviditetsforløb tillige i forbindelse med fødslen. Derudover består biobanken af tilhørende blodprøver på de gravide kvinder. I moderkagebiopsier fra graviditetsuge 12-14 screener vi udtrykket af tusindvis af gener ved brug af såkaldt microarray-teknologi. Formålet er at undersøge forskelle i gen-udtrykket af visse proteiner, der er essentielle for udviklingen af moderkagen i den tidlige graviditet, mellem graviditeter der senere bliver komplicerede, og graviditeter, der forbliver raske. Studiet bygger på vores hypotese om at forskelle i gen-udtrykket af proteinerne vil resultere i en bedre forståelse af de tidlige mekanismer i graviditeten, der resulterer i en dysfunktionel moderkage. Derudover vil vi undersøge om disse proteiner kan måles i morens blod, og om de er anvendelige som biomarkører for svangerskabsforgiftning og væksthæmning.

Kontaktpersoner:
Hiba Møller, læge, ph.d.-studerende
Thomas Hviid, professor, overlæge, ph.d., dr.med.

Baggrund:

Immunterapi er på nogle områder ved at revolutionere behandlingen af kræft, og der er meget stort fokus på at udvide og optimere denne lovende behandlingsform. Størst virkningseffekt har været vist ved immunterapi-behandling af modermærkekræft, men de nye behandlingsprincipper er ved at blive udbredt til en række andre cancerformer. En af de nye former for cancerimmunterapi har til formål at slække på nogle af de bremser, som normalt virker på patientens immunrespons mod kræftcellerne, hvorved immuncellernes angreb på tumoren kan forøges. De biologiske lægemidler fungerer ved at blokere for virkningen af specifikke proteiner, der er vigtige i immunresponset, såkaldte ”immune checkpoints”, og som normalt balancerer immunsystemets aktivitet. Immunsystemet er vigtigt i patientens kamp mod canceren. Immunceller strømmer normalt til en tumor for at bekæmpe cancercellerne. Denne anti-tumoraktivitet nedreguleres dog ofte af signaler fra tumoren, hvilket kan føre til øget tumorvækst og dårligere prognose for patienten. Den komplekse regulering af immunsystemet er et resultat af interaktion mellem tumorceller og immunceller lokalt omkring tumoren, herunder ændringer i udtrykket af såkaldte HLA-vævstypemolekyler.

Det er meget vigtigt at opnå en større viden om de molekylære og cellulære forskelle i immunresponset mod tumorcellerne hos individuelle cancerpatienter. Dette er helt centralt for at kunne optimere behandling baseret på immunterapi og kunne forstå, hvorfor nogle patienter responderer markant på behandlingen, mens andre ikke gør det. I det aktuelle projekt fokuserer vi på brystkræftpatienter.

Formålet med projektet:

Det overordnede formål med projektet er at klarlægge forskelle i immunresponset i tumorvævet og i patientens blod, i forhold til hvordan cancersygdommen udvikler sig hos individuelle patienter med brystkræft. Dette gøres vha. avancerede molekylærbiologiske, biokemiske, cellulære og bioinformatiske metoder.

Betydning og perspektiv:

Resultaterne fra projektet forventes at kunne udbygge vores viden om, hvordan immunsystemet kan manipuleres og udnyttes i forbindelse med cancerimmunterapi, herunder identifikation af biomarkører ved brystkræft.

Kontaktpersoner:
Nanna Heldager Pedersen, biokemiker, ph.d.
Thomas Hviid, professor, overlæge, ph.d., dr.med.

Projekter i afdelingen

Igangværende projekter

Forskningsområder

Forskningsansvarlige og forskningsledere

Forskningsaktive

Kontaktpersoner

Forskningsaktive