Gå til indhold

Forskning og udvikling

Se kontaktoplysninger

Forskning af både læger og sygeplejersker
Kardiologisk Afdelings lægestab består af yngre læger, hoveduddannelseslæger i kardiologi samt speciallæger i kardiologi med forskningserfaring inden for det kardiologiske speciale i form af enten disputatsarbejde eller ph.d. afhandling.

Kardiologisk Afdeling har også post doc sygeplejerske og ph.d sygeplejerske. 

Forskningsstrategi
Der forskes i alle fagområder i Kardiologisk Afdeling, og forskning betragtes som en naturlig del af afdelingens opgaver.

Kardiologisk Forsknings Enhed (KFE) og Kardiologisk Projektenhed
Forsknings- og projektenheden tager sig af alle de forskningsstudier der udføres i Kardiologisk Afdeling, Roskilde.

Forskningsstudierne har forskellige formål. Nogle studier omhandler afprøvning af nye behandlingsformer som f.eks. at accelerere behandlingsforløb med afkortning af indlæggelsestiden, andre kan vedrøre afprøvning af ny medicin, afprøvning af nye stents ved ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre, indstilling af pacemakerfunktioner, indoperation af loop recorder til optagelse af hjerterytmen, rehabilitering og spørgeskemaundersøgelser m.m.

Undersøgelse, behandling og indlæggelse
Ved undersøgelser, behandlinger og indlæggelse på Kardiologisk Afdeling, kan du blive spurgt, om du ønsker at deltage i et forskningsstudie.
Du vil også blive spurgt, om du vil give samtykke til at blive kontaktet ved fremtidige forskningsstudier, hvor du evt. ville kunne indgå.

Ved deltagelse i forskningsstudier

  • Følger forskningsprotokol med x antal besøg.
  • Studier varer fra 3-6 måneder og op til 3-5 år.
  • Ved fremmødebesøg udføres bl.a. blodprøvetagning, og der måles blodtryk, puls, vægt og højde m.m. Sjældent kan også forekomme hjertescanning (EKKO), Elektrokardiogram (EKG), kranspulsåre undersøgelse (KAG) m.m.
  • Telefonbesøg kan også forekomme i nogle studier.
  • Medicinstudier er ofte dobbeltblindet, placebostudier, hvor den ene halvdel får aktiv medicin og den anden halvdel får placebo medicin.
  • Som forskningsdeltager følges man tæt og får mulighed for at kontakte sin projektsygeplejerske ved behov.

​​Information til pårørende
Pårørende er altid velkomne til at deltage ved besøgene og ringe ved behov.

 

Forsknings- og projektafsnittet

Sygeplejefaglige forskningsprojekter
Eksterne henvendelser om sygeplejefaglige forskningsprojekter skal sendes til: 

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Kardiologisk Afdeling

Sygehusvej 10

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af sygdom i hjertet.