Gå til indhold

Lokalbedøvelse og pudendusblokade

Se kontaktoplysninger
Find informationer om lokalbedøvelse og pudendusblokade, som begge er medicinske former for smertelindring.

Lokalbedøve​lse

Lokalbedøvelse kan lægges som infiltration (indsprøjtning), spray eller som gel. Bedøvelsen virker kun i et begrænset område, og gør at nålestik ikke mærkes eller kun mærkes lidt.

Du kan stadig mærke, at der bliver rørt ved dig. Gel og spray bruges under presseperioden på mellemkødet eller efter fødslen i forbindelse med syning. Infiltration anlægges ved behov for klip i mellemkødet og ved syning efter fødslen.

Bivirkning

Der er ingen bivirkninger. Vævet, hvor indsprøjtning med bedøvelse bliver lagt, kan dog hæve op. Enkelte kan være allergiske over for lokalbedøvelse.

Pudendusblokade

Pudendusblokade er en lokalbedøvelse, der kan anlægges i presseperioden for at mindske udspilingsfornemmelsen omkring skedeåbningen til sidst i fødslen.

Anlæggelse

Blokaden anlægges af en jordemoder ved pudendusnerven, der løber højt oppe i skeden. Nålen føres op via et beskyttelsesrør. Det tager cirka 30 sekunder at anlægge blokaden i hver side, og virkningen varer i 1-2 timer.

Skønnes presseperioden at blive meget kort kan blokaden ikke nå at virke, førend barnet er født, og jordemoderen kan derfor ikke altid opfylde et eventuelt ønske om at få blokaden anlagt.

Bivirkninger

Der er ingen bivirkninger for barnet. Enkelte fødende kan være allergiske over for bedøvelsesmidlet. Der kan forekomme en sovende fornemmelse ned i benene i nogle timer efter fødslen, hvor der også kan være problemer med at støtte på benene. Denne fornemmelse forsvinder, når virkningen af blokaden ophører.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Graviditet, fødsel og barsel

Sygehusvej 10

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Besøgstider

Vi har fri besøgstid - vis hensyn. Hviletid kl. 12.30-14.30 og efter kl. 21.00

Ring til os

Mandag-torsdag fra kl. 9.00-15.00
Fredage fra kl. 9.00-14-00

Giv os besked, hvis du er nødt til at melde afbud, ændre din tid eller er forsinket. Så kan vi indkalde en anden, og undgå lange ventetider.