Hormoner
Vi henstiller til at kanylebokse og medicinrester afleveres på apoteket.
Enkelte fertilitetspenne kan afleveres i klinikken til genanvendelse, spørg i klinikken hvilke penne det drejer sig om.
Hormonmedicin
Menopur®, Pergoveris®
Indehold: FSH og LH.
Virkning: FSH er det væsentligste hormon der stimulerer æggestokkene til at producere æg. Det er kroppens eget ægmodningshormon. LH er nødvendigt i små mængder for at sikre en optimal ægmodning. Normalt er der i kroppen tilstrækkeligt med LH, også uden at det gives som indsprøjtning.
I de doser, der anvendes til reagensglasbehandling, får medicinen æggestokkene til at modne mere end ét æg i cyklus.
Gives som indsprøjtning én gang daglig.
Bivirkninger: Lokal ømhed ved indstiksstedet. Ømhed i underlivet. Kan medføre overstimulation.
Orgalutran®, Fyremadel®
Indehold: GnRH-antagonister
Virkning: GnRH-antagonister forhindrer at hypofysen kan udskille LH, som er kroppens ægløsningssignal. Bruges til at forhindre for tidlig ægløsning i en kort protokol.
Bivirkninger: Kløe og irritation på indstiksstedet.
Synarela®, Suprefact®, Zoladex®, Gonapeptyl®
Indhold: GnRH agonister
Virkning: Disse præparater er såkaldte GnRH agonister (Gonadotropin Releasing Hormone). De påvirker udskillelsen af de overordnede kønshormoner (FSH og LH i hypofysen). Det er FSH og LH, der styrer æggestokkenes funktion.
Præparaterne sætter midlertidigt kvindens normale hormonudskillelse ud af drift. På denne måde opnår man en god kontrol med æggestokkenes ægudvikling. Denne type medicin blokerer for kroppens mulighed for at lave ægløsnings-signal, når der er modne æg. Derved forhindres det, at der kan komme ægløsning før ægudtagningen.
Nogle GnRH agonister kan også bruges som "ægløsningssprøjte" til patienter i en kort protokol. Her anvender vi oftest Suprefact og Gonapeptyl® gives som daglig injektion.
Mulige bivirkninger: Hovedpine, hedestigning og svedeture. Humørsvingninger.
Clomid®
Indhold: Klomifen
Virkning: Det virksomme stof i Clomid® er klomifen, der indirekte stimulerer æggestokkene og derved får flere æg til at modnes. Som regel giver Clomid® modning af mindre end 5 æg. Vi anvender klomifen til kvinder med PCOS, der skal insemineres.
Bivirkninger: Forbigående varmefølelse, kvalme, tågesyn og hovedpine. De fleste, der får Pergotime®, får dog ingen bivirkninger.
Ovitrelle®
Indhold: hCG
Virkning: Færdigmodner æggene og gør dem klar til ægløsning. Fremkalder ægløsning ca. 40 timer efter at de er givet som indsprøjtning. Æggene tages ud omkring 36 timer efter injektionen. På det tidspunkt er de færdigmodnede, men der er endnu ikke kommet ægløsning. Gives som en enkelt indsprøjtning på et tidspunkt, der er nøje planlagt ud fra det planlagte tidspunkt for ægudtagningen.
Bivirkninger: Ingen af betydning udover at det sammen med andre hormoner kan medføre overstimulation, hvis der er modnet mange æg.
Suprefact® (GnRH agonister)
Indhold: GnRH agonist
Virkning: Et alternativ til at benytte det naturlige ægløsningshormon hCG til at fremkalde ægløsning er at give en enkelt dosis af Suprefact® eller Gonapeptyl®.
Bivirkninger: Symptomer på overgangsalder.
Østradiol, østradiol-plastre (evorel® eller vivelle dot®)
Indhold: Østrogen
Virkning: Østradiol opbygger livmoderslimhinden, så den opnår en tykkelse, hvor den er klar til at tage imod et befrugtet æg. Det er et hormon, der dannes naturligt i æggestokkene.
Tages som tabletter flere gange daglig eller eventuelt som plastre.
Bivirkninger:
Lutinus®, Crinone®, Cyklogest®
Indhold: Progesteron
Virkning: Progesteron er et naturligt hormon, der færdigmodner slimhinden, når den er opbygget i tykkelse af østradiol. Herved bliver slimhinden klar til at et befrugtet æg kan vokse ned i den. Progesteron gives som stikpiller (Lutinus®, Crinone®) eller creme (Crinone®) i skeden eller eventuelt i endetarmen. Progesteron færdigmodner slimhinden efter at den er opbygget i tykkelse af østradiol. Styrker livmoderslimhinden.
Mulige bivirkninger: Oppustethed, ”luft i maven”, diarre.
Rapifen®
Indhold: Morfinlignende
Virkning: Stærkt smertestillende - morfinlignende. Gives intravenøst i forbindelse med ægudtagning.
Bivirkninger: Kvalme, træthed og svimmelhed.
Panodil®
Indhold: Paracetamol
Virkning: Let smertestillende. Gives som tabletter.
Bivirkninger: ingen, når dosis ikke overskrider 8 tabletter dagligt.
Prednisolon
Indhold: Binyrebarkhormon
Virkning: Prednisolon er et binyrebarkhormon. Det har mange virkninger i kroppen, blandt andet nedsætter det immunforsvaret i et vist omfang.
Vi benytter i nogle tilfælde prednisolon som supplement til behandlingen. Det kan være hos kvinder med gentagne aborter eller hos kvinder der ikke er blevet gravide efter gentagne behandlinger. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at prednisolon hjælper.
Bivirkninger: I de doser og i de ret korte tidsrum, vi giver prednisolon, er der meget få bivirkninger. Ved længere tids anvendelse og ved anvendelse af højere doser end dem, vi anbefaler, kan der være en række bivirkninger.
Metformin
Indhold: Metformin
Virkning: Metformin er en type medicin, der anvendes ved type-2 diabetes. Det øger insulinfølsomheden i kroppens celler. Vi anvender i nogle tilfælde metformin hos kvinder med PCOS, fordi disse kvinder kan have en vis ”insulinresistens”.
Bivirkninger: Mulig luft eller ondt i maven.
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Køge
Fertilitetsklinikken
Lykkebækvej 14
4600 Køge
Se kort
Find vej til Sjællands Universitetshospital, KøgeRing til os
Træffes mandag-fredag kl. 9.00-12.00 og 13.00-15.00
Tlf. 47321260
Sygeplejerske:
Træffes mandag-fredag kl. 13.00-14.00
Tlf. 47321260
Laboratorie:
Tidsbestilling til sædanalyse
mandag-fredag kl. 11.00-12.00
Tlf. 47321259
Fertilitetsklinikken
Skriv til os
koe-fertkli@regionsjaelland.dk
Øvrig information
Behandling af ufrivillig barnløshed for kvinder og par, der ønsker sig et barn, baseret på nyeste viden.
Opdateret fredag den 14. jun. 2024