Gå til indhold

Forøg chancen for graviditet

Læs om gode råd til dig som mand for at øge din og din partners chance for graviditet.

Vent ikke for længe​

Kvindens alder har stor betydning for chancen for at få børn. Men mandens alder har også betydning.

Jo ældre manden er, jo dårligere bliver sædkvaliteten og det kan give større risiko for sygdom hos barnet. For eksempel autisme.

Timing

Chancen for graviditet er størst, hvis I har samleje i de 3 dage op til ægløsning.

Forebyg kønssygdomme

​Kønssygdomme kan føre til ufrivillig barnløshed, hvis de ikke bliver behandlet.

Klamydia og gonorré er bakterier, der kan sætte sig på sædlederen og lukke af for sædcellerne, så de ikke kan passere. I værste fald kan man blive steril, hvis man har haft sygdommen i lang tid.

Bliv undersøgt ved din egen læge, hvis du har mistanke om, at du kan være smittet. For eksempel efter ubeskyttet samleje.

Undgå overvægt

Overvægt kan nedsætte sædkvaliteten hos mænd og forlænge ventetiden til graviditet. Link til overvægt hos mænd

Drop cigaretterne

Rygning kan give dårlig sædkvalitet. Jo mere du ryger, jo dårligere sædkvalitet får du. Læs mere om livsstilsfaktorer og rygning.

Skær ned på alkohol

​Alkohol kan give impotens, nedsætte din lyst til sex og påvirke sædkvaliteten. LINK til mænd og alkohol.

Pas på 'varme testikler'

Varme kan påvirke sædproduktionen og nedsætte sædkvaliteten. så undgå hyppige saunature, daglige lange varme bade og sid ikke med din bærbare computer på skødet.​

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Fertilitetsklinikken

Lykkebækvej 14

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Ring til os

Sekretær:
Træffes mandag-fredag kl. 9.00-12.00 og 13.00-15.00
Tlf. 47321260

Sygeplejerske:
Træffes mandag-fredag kl. 13.00-14.00
Tlf. 47321260

Laboratorie:
Tidsbestilling til sædanalyse
mandag-fredag kl. 11.00-12.00
Tlf. 47321259

Fertilitetsklinikken

Skriv til os

Øvrig information

Behandling af ufrivillig barnløshed for kvinder og par, der ønsker sig et barn, baseret på nyeste viden.