Gå til indhold

Ægløsning

Timingen er vigtig for at øge din chance for at blive gravid.

Du skal have ægløsning for at blive gravid

Timingen er vigtig, når du gerne vil være gravid:

  • Tidspunktet for ægløsning er forskellig fra kvinde til kvinde
  • Der er størst chance for at blive gravid ved samleje i de 3 dage op til dagen med ægløsning​​
  • Tidspunktet for ægløsning sker oftest 14 dage før din næste menstruation, men afhænger af din menstruationscyklus
  • ​Ægløsning betyder, at ægcellen er blevet modnet i æggestokken, og derefter river sig løs fra æggestokken.

Ægløsningstidspunktet afhænger af længden på din menstruationscyklus. Længden på en menstruationscyklus kan variere fra kvinde til kvinde. I gennemsnit varer en menstruationscyklus 28 dage. Dog er det ikke ualmindeligt, at en cyklus kan variere fra 23-35 dage.

Skriv ned, hvornår du har din menstruation 

Det kan være en god idé at skrive ned, hvornår du har menstruation i en app. App´en kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvornår der er størst chance for at blive gravid i din menstruationscyklus.

Ægløsningen sker cirka 14 dage før starten på din næste menstruationsblødning, hvilket er på dag 14 ved en cyklus på 28 dage eller dag 21 ved cyklus på 35 dage.

Sådan sker befrugtningen

Som kvinde bliver du gravid ved samleje i dagene omkring ægløsningstidspunktet. Modningen af ægcellen foregår ved, at æggestokken bliver påvirket af de overordnede kønshormoner.

Der er to hormoner, som påvirker processen i særlig grad:

  • Follikelstimulerende hormon (FSH) stimulerer udviklingen af den modne ægblære
  • Luteiniserende hormon (LH) udløser selve ægløsningen.

​Ægget bliver derefter transporteret gennem æggelederen og ind i livmoderen. Slimhinden i livmoderen er programmeret til at tage imod ægcellen ved hjælp af hormonerne østradiol og progesteron, som bliver produceret i æggestokken.

Hvis ægget bliver befrugtet

Hvis ægget bliver befrugtet, hvilket sker i den yderste del af æggelederen, og ægget har sat sig fast inde i livmoderslimhinden, fortsætter dannelsen af progesteron. Så får du ikke menstruation.

Tag en graviditetstest  

Graviditetsprøven i urinen er normalt positiv 14 dage efter ægløsningen. Det vil sige på det tidspunkt, hvor du normalt ville få din menstruation.​

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Køge

Fertilitetsklinikken

Lykkebækvej 14

4600 Køge

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Køge

Ring til os

Sekretær:
Træffes mandag-fredag kl. 9.00-12.00 og 13.00-15.00
Tlf. 47321260

Sygeplejerske:
Træffes mandag-fredag kl. 13.00-14.00
Tlf. 47321260

Laboratorie:
Tidsbestilling til sædanalyse
mandag-fredag kl. 11.00-12.00
Tlf. 47321259

Fertilitetsklinikken

Skriv til os

Øvrig information

Behandling af ufrivillig barnløshed for kvinder og par, der ønsker sig et barn, baseret på nyeste viden.