Overvejelser før behandling

Du/I vil få en realistisk vurdering af hvad chancen er for at opnå graviditet. Det er ikke til at sige noget om hvor lang vejen til målet er, men vi ved at fertilitetsbehandling kan være en hård proces for kvinden og hendes eventuelle partner. Udover den psykiske belastning kan det være meget anstrengende med hormon behandling. Derfor gør vi meget ud af at tale med parret/den enlige, som skal i behandling, om hvad de kan forvente. 

Læs om de lovkrav, der skal opfyldes for at kunne komme i behandling mod ufrivillig barnløshed.

​​​Lovkrav for behandling

For at kunne tage dig/jer i behandling, skal I opfylde nogle lovmæssige krav for offentlig behandling.

Par, både heteroseksuelle eller lesbiske, kan blive henvist for at få hjælp til at få ét fælles barn.

Enlige kvinder kan blive henvist for at få hjælp til at få ét barn ved brug af donorsæd. Som enlig må man ikke have et barn fra tidligere forhold.

For alle henviste gælder det, at kvinden skal være under 41 år på behandlingstidspunktet i Region Sjælland og Hovedstaden.

Fertilitetsbehandlingen, med undtagelse af behandling med fryseæg, ophører, når kvinden fylder 41 år. Det betyder i praksis, at kvinden skal være henvist senest 18 måneder, før hun fylder 41 år.

Fertilitetsbehandling og hormoner

Bivirkninger ved hormonbehandlingen

Hormonbehandlingen opleves meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogen mærker intet til behandlingen, hvorimod andre oplever humørsvingningerne, at have let til tårer, ”kort lunte”, hovedpine og træthed.

Specielt under nedreguleringen i den lange behandling kan der komme hovedpine, hedeture og humørsvingninger, da behandlingen sænker produktionen af østrogen.

Disse bivirkninger mindskes eller forsvinder som regel helt, når du starter med stimulationen af ægblærerne efter 2 ugers nedregulering.

Blodpropper i ben eller lunge

Der ses en lille øget risiko for blodpropper i ben eller lunge ved hormonstimulationen. Dette er dog meget sjældent. Risikoen er større for de kvinder, der har tendens til blodpropper eller er arveligt disponeret (trombofili). Disse kvinder får blodfortyndende behandling under stimulationen.

Rødme og hævelse ved indstiksstedet

Hormonbehandlingen kan hos nogle kvinder give hudreaktioner, når de stikker sig med nålen. Oftest drejer det sig om lettere reaktioner i form af udslæt, rødme på injektionsstedet eller kløe. I meget sjældne tilfælde er set kraftigere reaktioner med feber. Det afhjælpes næsten altid, hvis man skifter præparat.

Kræft

Der er ikke øget risiko for kræft i æggestokkene, livmoderen eller brysterne ved fertilitetsbehandling.

Overstimulering (OHSS)

OHSS står for Ovarielt Over Stimulations Syndrom. Selvom vi er meget forsigtige med hormonstimulationen, reagerer nogle kvinder kraftigere end forventet. Det kan udvikle sig til overstimulering af æggestokkene. Vores mål er at stimulere til 10-15 ægblærer, hvis det er muligt med kvindens ægreserve.

Cirka 1-2% udvikler overstimulationssyndrom, der kræver indlæggelse og de fleste udskrives efter få dages væskebehandling.

Æggestokkene vokser og der trækkes væske ud i bughulen. Dette gør, at maven bliver udspilet og føles meget tung. Enkelte kan have svært ved at få luft, når de lægger fladt ned.

Tegn på overstimulation kan opstå i dagene efter at ægløsningssprøjten (hCG) er givet (tidlig overstimulation) eller omkring en uge efter embryo-oplægningen (sen overstimulation).

Den sene overstimulation opstår stort set kun, hvis man er blevet gravid. Den skyldes at den tidlige graviditet danner graviditetshormon (hCG), som er det hormon der sammen med mange ægblærer fremkalder overstimulation.

Hvis vi er bekymret for overstimulering, kan vi anvende et andet hormon som ægløsende sprøjte. Vi kan vælge ikke at lægge æg tilbage og fryse de befrugtede æg i stedet, da det nedsætter risikoen for sen overstimulering. I meget sjældne tilfælde kan vi aflyse ægudtagningen.

OHSS opdeles i 3 grader, mild, moderat og alvorlig.

Langt de fleste kvinder vil opleve ømhed i maven og let oppustethed efter ægudtagning. Det tolkes tit som overstimulering, men er en helt normal reaktion.

Mild til moderat overstimulering kan behandles med at spise proteinrig kost og drikke rigeligt med væske. Hvis du er i tvivl om, om du er overstimuleret, så skal du altid kontakte klinikken.

Ægudtagning

Blødning og underlivsbetændelse

Ægudtagning foregår med en nål gennem slimhinden i vagina. Derfor er der en lille øget risiko for kraftig blødning på 1 ud af 400-500. De fleste vil bløde lidt efter ægudtagningen. Det stopper efter få dage.

Vi vasker vagina, inden vi tager æg ud og alle vores instrumenter er sterile. Men som ved alle kirurgiske indgreb er der en lille øget risiko for underlivsbetændelse efter ægudtagning. Dette er sjældent – 1 ud af 400-500. Risikoen er øget hos kvinder med endometriose, hvorfor vi hos disse kvinder giver antibiotika i forbindelse med ægudtagningen.

Hvis du får feber eller ildelugtende udflåd efter ægudtagningen skal du kontakte klinikken.

Fertilitetsbehandling og graviditet

Flerfoldsgraviditet

Ved inseminationsbehandling modnes i nogle tilfælde 2-3 æg i stedet for 1 æg. Dette kan øge risikoen for at blive gravid med tvillinger eller trillinger. Denne risiko er dog ret lav – under 5%.

Spontan abort

Tidlig spontan abort forekommer i ca. 15-20 % af alle gravide. Kvinder i fertilitetsbehandling har et let øget risiko for spontan abort. Risikoen for abort stiger, som kvinden bliver ældre. Fra ca 15% når kvinden er 20 år til ca. 40%, når kvinden er 40 år. Dette skyldes, at kvindens æg bliver ældre og dermed har øget risiko for unormalt antal kromosomer. Læs mere om alder og fertilitet -link til alder og fert

Graviditet uden for livmoderen/ekstrauterin graviditet

Graviditeten kan sætte sig udenfor livmoderen i æggelederne eller ude i bughulen. Dette sker hos 1% af de gravide. Risikoen er større ved de kvinder, der har haft sygdom i æggelederne – f.eks. klamydia –link til kønssygdomme

Fertilitetsbehandling med IVF/ICSI kan øge risikoen for graviditet uden for livmoderen med 1-2%.

Symptomerne kan være smerter og blødning tidligt i graviditeten eller langsomt stigende graviditetshormon (HCG). Hvis der er mistanke om, at din graviditet sidder uden for livmoderen, vil vi følge dig med blodprøver med korte intervaller i den tidlige graviditet.

Det er først 4 uger efter ægoplægning, at vi kan se et foster i livmoderen. Hvis graviditetshormonet ikke stiger normalt eller hvis der kommer symptomer på graviditet uden for livmoderen, henvises du til gynækologisk afdeling på dit eget sygehus. Her kan behandlingen foregå medicinsk eller ved en kikkertundersøgelse.

Hvis du er under mistanke for, at graviditeten sidder uden for livmoderen, skal du omgående søge lægehjælp, hvis du får kraftige smerter eller blødning. Symptomerne kan skyldes, at der er opstået blødning inde i bughulen og det kræver akut behandling. Ring til os, din egen læge eller vagtlægen.

Børn født efter reagensglasbehandling

Siden 1978 er der født mere end 6 millioner børn ved reagensglasbehandling. Der er lavet store studier, heriblandt mange danske, der undersøger, hvordan det går med børnene.

Børnene kan være få gram mindre ved fødslen sammenlignet med børn, der er undfanget naturligt. Børn, der er født efter anvendelse af fryseæg, kan være lidt større end normalt. Børn født ved fertilitetsbehandling har en lille øget risiko for fødsel før terminen.

Flere store undersøgelser viser, at risikoen for abort og misdannelser ved både ICSI og IVF er en smule højere end den er for graviditeter, der er opstået på naturlig måde. Det ser dog ikke ud til at skyldes, at IVF/ICSI behandling som sådan giver nogen øget risiko. Men de infertile par, som har behov for IVF/ICSI behandling, har i sig selv en let øget risiko for, at børnene kan få misdannelser.

Mænd med meget dårlig sædkvalitet kan videregive den dårlige sædkvalitet til deres sønner.

Børnene født efter fertilitetsbehandling klarer sig lige så godt som andre både motorisk og kognitivt. Dvs. at der ikke er fundet forskel på, hvordan børnene klarer sig til sport og i skolen op til 16-års alderen.​

Har du brug for ægdonation for at b​​live gravid?

Fertilitetsklinikken tilbyder ægdonation som behandling. Ventetiden kan variere fra 6 til 24 måneder afhængig af, om vi har den rigtige donor til dig.

Siden nytår i 2018 tillader loven også dobbeltdonation, altså samtidig donation af både æg og sæd. Når der gøres dobbelt-donation, skal mindst en af donorerne være "ikke-anonym".

Der er forskellige typer af ægdonation, der har betydning for, om dit kommende barn kan møde donoren, når barnet fylder 18 år.

Ægdonation kan være:

• Anonym: Donors identitet vil forblive anonym for altid, og du vil ikke kunne få noget at vide om hende, fraset hårfarve, hudfarve og højde.
• Åben ægdonor: Donor beslutter, hvilke oplysninger du og dit kommende barn må få at vide, og hvornår oplysningerne må frigives. Barnet må kontakte donor, når barnet fylder 18 år.
• Kendt donor: Hvis du kender din egen donor. Donor har ingen retslige forpligtigelser overfor barnet, men donors identitet er åben og kendt for parret.

Har du din egen donor, kan vi i nogle tilfælde starte på behandlingen inden for kortere tid.

Sådan foregår ægdonation

Den mest almindelige måde er, at æg udtages fra æg-donor, befrugtes med mandens sæd eller med sæd fra en sæddonor (dobbeltdonation), dyrkes til blastocyster og fryses. Et æg er en blastocyst, når det i de første dage efter befrugtning deler sig i 100-150 celler.

Herefter gøres du klar til, at en optøet blastocyst kan lægges tilbage i livmoderen. Hvis du har en meget stabil cyklus, kan oplægningen foretages i egen normale cyklus.

Hvis du ikke har en stabil cyklus, opbygges slimhinden med østradiol-tabeletter og før embryooplægningen suppleres med progesteron stikpiller.