Hvad er Toctino
Toctino er en behandling der gives til patienter med svær håndeksem.
Hvordan skal jeg tage Toctino
Toctino tages som kapsler 1 gang dagligt. Kapslerne bør tages sammen med et måltid og helst på sammen tidspunkt hver dag.
Bivirkninger
Meget almindelige:
- Forhøjet kolesterol
- Hovedpine
Almindelige:
- Lav blodprocent
- Tinnitus
- Øjenirritation
- Kvalme og mundtørhed
- Svimmelhed, træthed
- Påvirket lever
- Påvirket stofskifte
- Ledsmerter
- Depression
- Hårtab
- Eksem
- Forhøjet blodtryk
Sjældne:
Hvad gør jeg, hvis jeg tror jeg har fået bivirkninger
Stop behandlingen og kontakt Dermatologisk Afdeling.
Hvordan undgår jeg bivirkninger
- Følg blodprøve-kontrollerne som din læge ordinerer
- Hvis du får ny medicin af en anden læge, skal du oplyse denne om, at du tager Toctino. Du skal også oplyse lægen på Dermatologisk Afdeling om, at du har fået anden ny medicin.
Graviditet og amning
Toctino må ikke gives til gravide eller kvinder der planlægger graviditet. Derfor skal der bruges mindst en og helst to sikre præventionsmidler. Præventionsmidler skal bruges mindst en måned inden behandlingsstart, under hele behandlingen og mindst en måned efter behandlingsophør. I tilfælde af graviditet under behandling med Toctino, vil lægen på det kraftigste anbefale abort.
Kvinder der ammer må ikke tage Toctino.
Bloddonor
Det er ikke muligt at være bloddonor samtidig med at man tager Toctino.
Tilskud
Lægen vil samtidig med ordinationen af Toctino søge om enkelttilskud. Det er lægemiddelstyrelsen der tager stilling til om der kan gives tilskud til behandlingen ud fra fastsatte kriterier.
Tilskuddet til Toctino udløber efter 6 måneder og genansøgning skal foregå via læge på dermatologisk afdeling, typisk i forbindelse med kontrol af håndeksemet. For at opnå tilskud skal behandlingen med Toctino forsøges pauseret ca. hver 6. måned.
Afbud
Hvis du bliver forhindret i at mødet til de aftalte tider, bedes du meddele dette til afdelingen i så god tid som muligt.
Med venlig hilsen
Personalet, Dermatologisk afdeling
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 5
4000 Roskilde
Tlf. nr. 4732 2600