Cyclophosphamid
Hvorfor får jeg cyclophosphamid?
Cyclophosphamid bruges af hudlæger først og fremmest, fordi det har immundæmpende virkning, og mange hudsygdomme viser sig som overreaktion i immunsystemet.
Er der mange andre, som får cyclophosphamid?
Det er et sjældent brugt præparat. På Dermatologisk Afdeling bruges det til 2-3 patienter hvert år. Stoffet blev udviklet i 1950’erne.
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger:
- Blærebetændelse med blodig vandladning
- Træthed.
Sjældne bivirkninger:
- Maveonde
- Kvalme og opkastninger
- Hårtab
- Påvirkning af knoglemarvens dannelse af blod og hvide blodlegemer
- Alvorlige infektioner
- Blødningstendens og forstærkning af blodfortyndende midler
- Ledsmerter
- Mundsår.
Cyclophosphamid kan medføre nedsat frugtbarhed eller sterilitet afhængigt af dosis. Behandlingsvarighed og patientens ønske om børn vurderes forud for behandlingen.
Hvordan viser bivirkningerne sig, hvis de ikke opdages i tide?
- Blodig urin
- Nedsat vandladning
- Træthed
- Almen sygdomsfornemmelse
- Hoste og åndenød.
Hvordan undgår jeg bivirkninger?
Det er vigtigt at drikke rigeligt, så blæren bliver skyllet igennem med meget væske. Fortæl lægen om al den anden medicin, du tager. Cyclophosphamid kan give bivirkninger eller påvirke virkningen af anden medicin, hvis den tages med stofferne:
- Marevan/Marcoumar
- Hjertemagnyl
- Plavix/Persantin
- Apurin/Allopurinol
- Fluconazol/Itraconazol.
Hvis du tror, du har fået bivirkninger
Kontakt Dermatologisk Ambulatorium.
Graviditet og amning
Du må ikke blive gravid eller amme, mens du tager cyclophosphamid.
Må jeg blive far, mens jeg tager cyclophosphamid?
Erfaring savnes, så under alle omstændigheder tilrådes brug af sikker prævention under behandlingen og indtil 3 måneder efter endt behandling. Dette gælder både mænd og kvinder.
Hvordan får jeg cyclophosphamid?
Medicinen gives i en blodåre på en sengeafdeling efter at friske blodprøver og urinprøve er blevet kontrolleret. Du bliver indlagt, men vi forventer, at du kan gå hjem nogle timer efter behandlingen.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer at komme til min cyclophosphamid behandling?
Kontakt Dermatologisk Ambulatorium.
Hvor længe skal jeg tage cyclophosphamid?
Almindeligvis gives 6 behandlinger med cirka en måneds mellemrum.
Blod- og urinprøver
Før hver behandling skal du have taget blodprøve og urinprøve. Prøverne kan vise tegn på bivirkninger, før disse bliver alvorlige.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer at få taget en blodprøve eller urinprøve?
Prøverne skal tages snarest, senest et par timer før behandlingen gives, og vil i så fald forsinke behandlingen væsentligt.
Kontakt
Adresse
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Dermatologisk Afdeling
Sygehusvej 5
4000 Roskilde
Se kort
Find vej til Sjællands Universitetshospital, RoskildeRing til os
Skriv til os
Øvrig information
Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.
Opdateret tirsdag den 23. jan. 2024