Gå til indhold

Oxybutynin (Ditropan)

Se kontaktoplysninger
Oxybutynin (Ditropan) er en tabletbehandling, der i nogle tilfælde kan behandle kraftig svedtendens (Hyperhidrose).

​Hvad er Oxybutynin (Ditropan)?

Oxybutynin (Ditropan) er en tabletbehandling, som blandt andet hæmmer svedtendens. Nogle patienter med kraftig svedtendens (Hyperhidrose) kan behandles med Oxybutynin (Ditropan).

Behandling

Oxybutynin (Ditropan) skal ordineres af en hudlæge. Hudlægen kan søge enkelttilskud.

Dosis

Det anbefales, at du tager lavest mulige dosis. Som udgangspunkt anbefales:

  • Uge 1: 1/2 tablet (2,5 mg) til natten
  • Uge 3: 1/2 tablet (2,5 mg) morgen og 1/2 tablet (2,5 mg) til natten (i alt 5 mg)
  • Uge 5: 1 tablet (5 mg) morgen og 1/2 tablet (2,5 mg) til natten (i alt 7,5 mg)
  • Uge 7: 1 tablet morgen og 1 tablet til natten (i alt 10 mg)

Der er ofte tilfredsstillende effekt ved en lavere dosis. Tabletterne bør indtages 1 time før eller 2 timer efter et måltid sammen med et glas vand. Fødevarer med højt fedtindhold bør undgås. Du skal tage den dosis, du har aftalt med hudlægen. 

Hvor hurtigt virker behandlingen?

Det er individuelt, hvornår den fulde effekt opnås.

Hvem kan ikke behandles?

Man må ikke tage Oxybutynin (Ditropan), hvis man har:

  • Grøn stær
  • Urinretention
  • Alvorlige mave-tarmsygdomme (paralyse, colitis ulcerosa)
  • Myastenia gravis
  • Blødningsbetinget hjertesygdom.

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger inkluderer:

  • Svimmelhed
  • Mundtørhed
  • Tørre øjne
  • Kvalme og opkast.

Tørre øjne kan være et problem, hvis du bruger kontaktlinser. Det kan derfor være en god ide, at du i en periode skal bruge briller. Viskøse øjendråber kan også hjælpe. Kontakt hudlægen, hvis du får bivirkninger.

Graviditet og amning

Du skal stoppe behandling med Oxybutynin (Ditropan), hvis du planlægger at blive gravid. Man ved ikke ved nok om, hvordan medicinen påvirker det ufødte barn. Oxybutynin (Ditropan) udskilles i modermælken. Derfor må Oxybutynin (Ditropan) ikke må tages, når du ammer.

Tandlægekontrol

På grund af mundtørhed og nedsat spytproduktion anbefaler vi regelmæssig tandlægekontrol.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Hverdage kl. 8.00-12.00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.