Gå til indhold

Eddikesur lerjord (Burows væske)

Se kontaktoplysninger
Eddikesur lerjord er en vandig opløsning, der indeholder koncentreret eddikesur lerjord opløsning 0.5%.

​Hvordan virker Eddikesur lerjord?

Det har en antiseptisk virkning. Det virker også på sår eller hud, der er inficeret med pseudomonasaeruginosa. Virkningen begynder efter den første behandling.

Behandling af sår

Dyp gaze i Eddikesur lerjord. Gazen må gerne være meget våd. Læg gazen på såret og lad det virke i 5-10 minutter. Kan anvendes 1 gang dagligt.

Behandling af ansigt, krop, arme eller ben

Klip et passende stykke rent lærredsstof. Skal det anvendes i ansigtet, klippes hul til øjne, næse og eventuelt mund. Dyp lærredsstoffet i Eddikesur lerjord. Lærredsstoffet må gerne være meget vådt, men det må ikke komme i kontakt med øjnene! Læg lærredsstoffet på huden der skal behandles, og lad det ligge i 10-15 minutter.

Du kan også lægge lærredsstrimlerne i hudfolder. Lad dem sidde indtil de er tørre, hvorefter de kasseres eller koges. Kan anvendes 1 gang dagligt.

Lægen fortæller dig, hvor ofte og hvor længe du skal have behandlingen.

Graviditet og amning

Der er ingen oplysninger om det. Tal med lægen, hvis du er gravid eller påtænker at blive det.

Bivirkninger

Kontakt afdelingen hvis du oplever nogle gener fx udslæt på huden.

Opbevaring

Opbevar opløsningen i køleskab ved 2-8 grader.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Hverdage kl. 8.00-12.00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.