Gå til indhold

Cosentyx (Secukinumab)

Se kontaktoplysninger
Cosentyx er et biologisk lægemiddel, der bruges til behandling af psoriasis og psoriasisgigt.

Hvordan virker Cosentyx

Cosentyx er et antistof, der virker ved at binde sig til bestemte proteiner IL-17A og hæmme deres virkning. Det er proteiner der findes i øgede mængder, blandt andet når man har psoriasis eller psoriasisgigt.

Ved at hæmme IL-17A med Cosentyx mindskes hud- og led symptomerne.

Før behandlingen

  • Du skal have taget blodprøver
  • Røntgen af lungerne
  • Test for tuberkulose
  • Et foto af din hud.

Sådan kommer du i gang med behandlingen

Medicinen tages som en indsprøjtning i fedtvævet i huden, enten på låret eller på maven. Dog ikke mindre end 5 cm fra navlen.

Sygeplejersken vil lære dig, hvordan du selv tager medicinen.

Hvis du ikke kan stikke dig selv, kan en pårørende måske lære det, eller du kan få hjælp af en hjemmesygeplejerske.

Hvornår skal du tage sprøjterne

  • De første fem behandlinger gives med en uges mellemrum,
  • Derefter gives behandlingen en gang om måneden.

Efter 5 ugers behandling, skal du kun tage en sprøjter en gang hver måned.

Uge 0

Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Hver 4. uge

300mg

300mg

300mg

300mg

300mg

300mg

 

Behandlingen stoppes, hvis der ikke er sket forbedringer af dine hud- og/eller led symptomer efter 12 uger.

Kontrol af behandlingen efter:

  • 4 måneder hos en læge

Derefter:

  • Kontrol 1 gange årligt hos lægen.

Blod prøver:

Før hvert lægebesøg

Udlevering af Cosentyx

Du får udleveret medicinen i medicinboks via  afdelingen. D

Sygeplejerske aftaler med dig, hvordan du kan hente medicinen.

Medicinen skal opbevares mellem 2-8 grader, også under transport.

Du får udleveret en køletaske, første gang du får medicin med hjem.

Husk køletasken og køleelement, når du henter medicin.

Bivirkninger

Nogle mærker rødme, ømhed, kløe der hvor medicinen er stukket ind.

Det går over i løbet af et par dage.

Nogle får influenzalignende symptomer, der går over i løbet af et par dage.

Når du er i behandling med Cosentyx, er du mere modtagelig for at få tuberkulose og andre infektioner.

Hvis du får feber, infektioner eller ukendte symptomer, skal du kontakte afdelingen.

Vaccinationer

Nogle vaccinationer gives ikke sammen med Cosentyx. Du bør derfor tale med din hudlæge før en vaccination.

Graviditet og amning

Effekten af Cosentyx hos gravide eller ammende kvinder er ikke kendt. Derfor må du ikke få Cosentyx, hvis du er gravid eller ammer dit barn.

Hvis du ønsker at blive gravid, bør det tidligst være 20 uger efter afsluttet behandling. Dette gælder både kvinder og mænd.

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at møde til de aftalte tider, bedes du meddele dette til afdelingen, i så god tid som muligt.

 

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dermatologisk Afdeling

Sygehusvej 5

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Ring til os

Hverdage kl. 8.00-12.00

Skriv til os

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af hudsygdomme og kønssygdomme.