Gå til indhold

Astma og allergi

Se kontaktoplysninger
Vi undersøger og behandler børn og unge med symptomer på astma eller allergi. Børn og unge med symptomer på astma eller allergi kan blive henvist til undersøgelse og behandling hos os.

Astma

Vi undersøger børn og unge med symptomer på astma med:

  • undersøgelse af lungefunktion.
  • supplerende undersøgelse af nitrogeoxid i udåndningsluften (NO-måling). Kan foretages fra barnet er fem-seks år.
  • undersøgelse, hvor barnet eller den unge løber på løbebånd. Kan foretages fra barnet er ca. otte år.
  • priktest eller blodprøve for at undersøge, om barnet eller den unge også har allergi.

 

Modelfoto

Behandling mod astma

Hvis undersøgelserne viser, at barnet eller den unge har astma, så starter vi behandling. Vi giver grundig instruktion i, hvordan medicinen tages.

Opfølgning på behandling mod astma/allergi

Hvis vi konstaterer astma og/eller allergi, så følger vi op med kontrol hos os 1-2 gange årligt eller oftere. Det afhænger af barnets eller den unges symptomer. ​

Allergi

Fødevareallergi ​

Ved fødevareallergi kan vi foretage udredning med priktest, blodprøver og fødevareprovokation.

Græsallergi​

Hvis et barn eller ung har fået konstateret græsallergi, behandler vi med almindelig allergibehandling. Fortsætter symptomerne, kan vi tilbyde allergivaccination med tabletter for pollen- eller støvmideallergi.

Penicillinallergi​

Ved mistanke om allergi mod penicillin (eller andet antibiotikum) kan vi udrede ved hjælp af en provokation med lægemidlet. Under behandlingen er patienten indlagt i ca. 6 timer på afdelingen.

Inden barnet eller den unge bliver indlagt, tager vi en blodprøve for at se, om patienten reagerer allergisk på lægemidlet.

Under indlæggelsen provokeres to gange med penicillin i flydende form. Efterfølgende observeres patienten for reaktion på provokationen.

Tuberkulose​

Et barn eller ung, der henvises med mistanke om tuberkulose, undersøges og behandles hos os.

Kontakt

Adresse

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Børne- og Ungeafdelingen

Sygehusvej 6, Stuen

4000 Roskilde

Se kort

Find vej til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Besøgstider

Vi har fri besøgstid - vis hensyn

Ring til os

Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00.
Fredag kl. 9.00-14.00.

Skriv til os

Digital post

Øvrig information

Undersøgelse og behandling af børn og unge under 18 år.

Hvis du kontakter os, og din henvendelse ikke indeholder fortrolige og personfølsomme oplysninger som CPR-nummer og sygdomsinformation, kan du skrive til os på mail, ellers brug venligst Digital post.

Du kan også kontakte os via Min Sundhedsplatform, hvis barnet eller den unge allerede har kontakt til afdelingen.